I sin harmoniserede, overfladiske udgave af virkeligheden har horden af politiske kommentatorer og analytikere for længst besluttet, at udlændingepolitikken er uddebatteret.
Vi må videre. Nu gælder det økonomien. Eller som et ophøjet medlem af den politiske klasse udtrykte det for et par uger siden: »Nu er det reelle problemer, man diskuterer, og ikke fantomproblemer, som man kunne sige det tidligere var med hensyn til indvandrere.« Virkeligheden følger dog ikke uden videre kommentatorernes taktstok.
Et par enkelte tal: I 1990 var der 109.000 muslimer i Danmark, i 2011 226.000. I kraft af en højere fertilitet end for andre danskere vil der i 2030 være 400.000, skønner statistikere. Den kraftige vækst vil naturligvis forstærke presset på det danske samfund med krav om tilpasning til muslimske traditioner, herunder godtagelse af specielle shariadomstole. Skulle man være i tvivl om konsekvenserne, behøver man blot at studere hverdagen i adskillige engelske byer, hvor parallelsamfund for længst er en realitet. Og af flere undersøgelser fremgår endda, at mange, som tilhører anden og tredje generation af muslimer, er endnu mere fundamentalistisk forknugede end deres forældre og bedsteforældre.