Vi har en datter med ADHD (svær grad) samt en søvndiagnose og er derfor løbet ind i mange problemer, vi desværre er nødt til at have Silkeborg kommune til at hjælpe os med.
Et af de tiltag Silkeborg Kommune er kommet med har været morgenhjælp, som de har hyret hjemmeplejen fra Svane Service til. Det går udmærket i starten, forventeligt nok da det er ”noget nyt”. Men efter kort tid bliver vores datter mere og mere træt af dem og det ender med, at hun råber og skriger efter dem at de skal skride og de kan slet ikke få hende til at høre efter eller møde til tiden i skolen. Gentagne gange kommer Svane Service for sent eller de udebliver helt uden at give besked om det. Dette er ikke særligt strukturskabende, noget vores datter har meget brug for. Vores datter beder os til sidst om at få det stoppet.
Vi ringer til vores kommunale sagsbehandler og får at vide, at vi selv skal opsige Svane Service. Vi taler med Anita Graversen fra Svane Service og hun er tydeligvis ikke tilfreds med opsigelsen. Efterfølgende skal hun skrive en evaluering til sagsbehandleren og heri kommer den ene løgn efter den anden. Under ovenstående episoder beder vi specifikt personalet om at notere episoderne ned, hvilket de bekræfter, men vores datters råben efter personalet formulerer Anita Graversen til, at der var en god ukompliceret kontakt med barnet fra dag 1 og de oplevede på intet tidspunkt uvilje fra vores datters side, dialogen var stille og rolig og de havde givet vores datter ro.
Yderligere, som vi læser det, fremstilles vi som forældre som nogle klovner, der ikke kan styre vores datters mindre søskende. En morgen var de trætte, idet de havde været til skolefest og sent i seng og ja, den morgen var der ballade med dem, men Anita Graversen ophøjer det til at være det generelle billede hvilket selvfølgelig ikke passer. Man kan ikke tage en enkelt morgen ud og generalisere ud fra det.
Nu er der gået et års tid, men Svane Service indgår stadig på positivlisten hos kommunen for tiltag i forhold til vores ADHD-barn. Vi kan ikke få det fjernet fra sagen, det vil vores sagsbehandler Margit Rygård ikke, men hun vil gerne konfrontere os med positivlisten igen og igen. Den kommunale sagsbehandling tager ikke privat personers ord alvorligt, kun evalueringer som ovenstående indgår og Svane Service har således været dybt skadeligt for vores sag.