Den socialdemokratiske ledelses arrogance i sagen om betalingsringen vækker mindelser om 90’ernes integrationsdebat, da S-borgmestre i hovedstadsområdet længe forgæves forsøgte at påpege problemer over for den daværende S-ledede regering. Hvis statsministerpartiet nu satser på, at kritikken af ringen vil være forstummet, når vi nærmer os næste folketingsvalg, kan man godt tro om.