Sundhedsstyrelsen kørte journalist ’ud på et sidespor’ | Information

Da en journalist søgte aktindsigt i en rapport hos Sundhedsstyrelsen, forsøgte en embedsmand at ’tage luften ud’ af vigtigheden i det materiale, ...

skjold

09/12/2013

Da en journalist søgte aktindsigt i en rapport hos Sundhedsstyrelsen, forsøgte en embedsmand at ’tage luften ud’ af vigtigheden i det materiale, der forelå i sagen. Et forsøg på vildledning, som kan være i strid med vejledningspligten, mener ekspert

Jeg talte meget lang tid med journalisten i går, og som ventet vidste hun overhovedet ikke, hvad hun havde spurgt om,« skriver en embedsmand i Sundhedsstyrelsen 10. september rundt til flere kolleger i en e-mail.

Embedsmanden skriver videre i mailen, som også er sendt til flere chefer i Sundhedsstyrelsen, at han under telefonsamtalen med journalisten kørte hende »temmelig langt ud på et sidespor, hvor jeg fik hende til at forholde sig ordret til sin anmodning (…), så den kunne blive bedre præciseret.«