Hvor lang tid gider vi blive ved med at hjælpe Afrika? Allerede nu her efter en måned gider ingen skrive mere om at millioner dør af sult. Det sker jo konstant, ingen nyhed der. Mon ikke, de fleste af os er ved at nå frem til punktet, hvor man tænker, ”de sulter jo altid”.
Måske vi skulle hjælpe dem og ikke bare slukke brandene?
Jeg sad og browsede og stødte ind i en reklame for Folkekirkens nødhjælp eller var det Red Barnet, men det er ikke så vigtigt. Beskeden i reklamen var at for 2 kroner om dagen kunne jeg sikre en afrikaner mad, tøj, husly og skolegang. Altså for 730 kroner om året kunne jeg sikre en afrikaners liv, ja ikke bare at denne overlevede, men at denne fik uddannelse, tøj, mad og husly.
Så er det jeg begynder at regne:
Der kommer ca. 3500 flygtninge her til landet hvert år, ifølge de fleste regnedrenge, så koster en flygtning i Danmark minimum en halv million det første år. Vi bruger altså noget i stil 2 milliarder hvert år på at hjælpe 3500 mennesker, også er der ikke medregnet dem fra året før, men udelukkende de nyankommende.
Med reklamen i mente, så kunne vi altså for 1,75 milliard i stedet hjælpe 2,8 millioner mennesker i nærområdet
.
Lad os bare antage reklamen er lovlig optimistisk og at en halv million er i overkanten for hver flygtning, så er det måske 2,5 million, der kunne hjælpes i nærområdet eller ”kun” 2 millioner.
Lad os bruge vores energi på at hjælpe i nærområdet, regnestykket siger det meget klart, hjælp 3500 i Danmark eller millioner i Afrika. Vi kunne altså alene ved at simpelthen erklære at afrikanske flygtninge skal hjælpes i nærområder, og kun i nærområderne, øge vores afrikanske hjælp med 57.000 % eller endnu mere. Ja, det lyder vildt.
Og så kom da videre
Dernæst kunne vi begynde at tænke fremad, hvis Californien kan hente 20% af deres vand fra havet, så kan sådan anlæg også bygges i Afrika, sådan et anlæg koster omkring 2 milliarder dollars, altså 10-12 milliarder, var det ikke oplagt at Norge, Sverige og Danmark gik sammen og byggede sådan et, eller rettede sagt betalte for det og brugte lokal arbejdskraft, så det er de lokales anlæg (så plejer man at værdsætte tingene mere).
Vi kan med ulandsbistanden i hånden sende lærere af sted, så uddannelsen kommer op på bare nogenlunde niveau, sådan at befolkningsvæksten kom under kontrol og landbrugsjorden blev udnyttet bedre eller bare blev benyttet. Vi kan se i Zimbabwe, hvad der sker, når veluddannede landmænd forsvinder, og jorden overtages af personer, der ikke aner hvordan jorden dyrkes. Der kommer hungersnød (jeg ved godt, der også spillede mange andre ting ind).
Og endelig er der frihandel
EU’s landmænd producerer med tilskud, men langt fra alt kan sælges i EU, derfor eksporterer man det til bl.a. Afrika. Dette er jo umiddelbart godt, da Afrika jo mangler mad.
Men her går det galt.
Da EU giver tilskud til den europæiske bonde, betyder det at varerne kan sælges billigt til fx Somalia. Det er godt for EU’s økonomi, ud fra import-eksport scenariet, men det er naturligvis ikke godt for Somalias økonomi at skulle importere.
EU’s landbrug gør det dermed meget svært for afrikanske bønder at sælge deres egne landbrugsvarer, da de ikke får tilskud. EU dumper priserne.
Mange afrikanske landbrug må derfor opgive at producere, hvorved der skabes arbejdsløshed. Dermed bliver Somalias økonomi dårligere, og landet kan ikke betale for fødevare og landet må nu låne penge af EU for at købe varerne eller landet får fødevarerne som nødhjælp.
På den måde er EU’s landbrugsordning, forhåbentlig utilsigtet, med til at fastholde afrikanske borgere i arbejdsløshed, fattigdom og dermed håbløshed.
I EU får en almindelig landmand næsten 300.000 kr. for hver 100 hektar, til sammenligning får en afrikansk bonde omkring 150 kroner, i øvrigt betalt af EU´s landbrugsstøtte ordning. EU vil sætte dette beløb op, og man kan man jo spørge om man ikke bare kunne fjerne støtteordningen i EU?
Fremtiden?
I 2011 bruger vi knap 16 milliarder på ulandsbistand, og det har vi efterhånden gjort længe, og behovet bliver ikke mindre, medmindre vi kommer ind i kampen og begynder at arbejde målrettet på, at få ulandene ud af deres situation, sådan at vi om 10-15 år helt kan stoppe med nødhjælp.
Vi kan også vælge at fortsætte som vi gør nu, 3500 kommer hertil og vi sender en pose korn af sted med mellemrum, og så er vores samvittighed i orden, men rigtig hjælper gør det jo ikke. Jo, det redder måske 4 millioner fra at sulte ihjel indtil næste gang og så kan vi begyndte forfra. Det har vi nu gjort i 40 år, skal vi fortsætte med det de næste 40 år?
