Studehandlere

LEDER: Så fik Dansk Folkeparti en motorvej mellem Herning og Holstebro som kompensation for, at partiet ikke får flyttet et nyt supersygehus fra Gø...

Ole Birk Olesen,

11/11/2009

LEDER: Så fik Dansk Folkeparti en motorvej mellem Herning og Holstebro som kompensation for, at partiet ikke får flyttet et nyt supersygehus fra Gødstrup til Aulum. Argumentationen er denne: Når sygehuset ikke kommer tættere på borgerne, så må de i det mindste kunne komme hurtigere frem på en motorvej fremfor på en landevej.

Motorvejen kommer til at koste op til to mia. kr. Det beløb kan der godt nok købes mange helikopterture for! Og de ville være endnu hurtigere end motorvejen.

Nogen logisk prioritering er der derfor ikke tale om. Mens bilerne snegler sig afsted i myldretiden i Københavns omegn, så er den 33 kilometer lange rute mellem Holstebro og Herning anderledes nem at forcere. Hvad vi er ude i her er rent stemmekøb. Dansk Folkeparti har spottet, at der i Vestjylland er gode muligheder for at erobre ekstra mandater, og så bliver trafikinvesteringerne foretaget der, fremfor i områder hvor partiets potentiale er mindre.

Sådan prioriteres midlerne, når politikerne leger røvere og soldater med hinanden. Hvis private investorer optrådte lige så kortsigtet, så ville de gå fallit, og heraf kan man udlede én ting: Vi skal have mindre stat og mere privat.

Kilde: