I en kedelig og uproduktiv stund gav jeg mig til at genlæse et par borgerlige indlæg i debatten om fødevareminister Dan Jørgensens nok så velmenende, men ikke desto mindre vanvittige og totalitaristiske idé om, at staten skal få danskerne til at spise sundere. Det borgerlige modargument kan vel ganske kort opsummeres således: ”Staten skal ikke bestemme, om borgerne har lyst til at leve usundt eller ej. Det skal borgerne nok selv bestemme.”
Det interessante i debatten var i og for sig ikke, at de borgerlige gjorde udfald mod det synspunkt, at staten skal diktere, hvad vi skal og ikke skal spise. Det var ganske forventeligt. Nej, det interessante i debatten var derimod, at en god sjat af de debattører, der kritiserede Dan Jørgensen, ikke er konsistente i deres argumentation, da de på andre områder mener det stik modsatte. Såfremt jeg vælger at mæske mig i McDonalds, at leve en uge af lutter stegt flæsk eller at drikke bernaise af kæmpestore tyske ølglas, mener de borgerlige debattører, at Dan Jørgensen skal blande sig helt udenom – også selvom det må antages at være småfarligt at drikke bernaise af ølglas. Så langt, så godt.
Men hvad hvis jeg nu vælger at mæske mig i fluesvamp og psykadeliske piller? Jeg ved godt, de nok ikke forlænger min levetid, men vi blev da lige enige om, at staten ikke skal bestemme, hvor sundt eller usundt et liv jeg skal leve. Gjorde vi ikke? Nej, det gjorde vi åbenbart ikke helt. På dette område vil mange borgerlige nemlig forfalde til at bruge den selvsamme argumentation, som de ellers har kritiseret Dan Jørgensen for at anvende: ”Narkotika er farligt for dig, og derfor må staten forbyde det”. Hermed ikke sagt at usunde fødevarer udgør en lige så stor sundhedsrisiko som narkotika. Pointen er blot den, at såfremt man indtager det standpunkt, at staten ikke skal bestemme, hvorvidt borgerne skal leve sundt eller usundt, må denne argumentation være konsistent og ligeledes gælde andet usundt forbrug end blot fødevarer.
Jeg vil afholde mig fra at nævne disse debattører ved navns nævn, da dette korte indlæg ikke har til formål at hænge bestemte debattører ud. Der kan ikke være megen tvivl om, at den samlede borgerlige front, der her blev mobiliseret mod Dan Jørgensens overformynderiske galimatias, var meget værdifuld, og det ville derfor være fjollet at hænge de selvsamme debattører ud. Formålet med indlægget er blot at gøre disse borgerlige opmærksomme på, at deres argumentation er inkonsistent.
