KL. er 1900, endnu et valgmøde begynder, denne gang og i øvrigt meget forfriskende med en fælles sang, ”..Marken er mejet..” Symbolikken er til at tage og føle på.
Dagen begyndte kl. 0600 og har som de foregående budt på en cocktail af valgmøder, uddeling af flyers og junkfood.
Jeg lader blyanten hvile på min forberedte taleseddel på bordet foran mig, mens jeg hører mine medkandidater levere deres to minutters salgstale, ”..vi vil skabe vækst..”, ”.. vi vil have mere frihed og færre regler”, ”.. mere åbenhed og tolerance..”. I Viborg, nogle dage før denne, talte en Venstre kandidat om, at Venstre skam vil fordre velfærdskoen og ikke slagte den, i modsætningen til venstrefløjen, han lænede sig over mod mig med et underfundigt smil,”.. synes du ikke det var et godt billede jeg lige fandt på..?” Burde man fortælle ham, at også denne kom fra liberal alliances Anders Samuelsen, nej, taletiden skal bruges fornuftigt og specielt under et valg.
Tilbage til mødet i Lemvig. Blyanten er ikke længere på papiret, men i fuld gang med at sætte små streger under ordet ”gaver”. Jeg overvejer et øjeblik om jeg til næste valgmøde skal medbringe en blå og en rød tusch til netop dette formål. Der er lagt godt i ovnen i dag. Socialdemokratiets lokalkandidat har talt sig varm og i løbet af et par minutter lovet sygehuse, motorvej, et dybere havnebassin i Thyborøn, forbedringer af den kollektive trafik til og fra Lemvig og nærområde, forbedringer for landbrug og fiskeri, og naturligvis pamfletten af dagpengemodtagere, efterlønnere kontanthjælpsmodtagere, de ældre, de svage, børn og unge, der efter socialdemokratisk skik efter valget vil modtage en check på nogle milliarder fra Yours Truely, Helle Thorning Smith.
”..Jeg protestere !..” kommer det betimeligt fra venstres lokale kandidat, ”..hvor vil du finde pengene henne..”, hvilket da i min optik var et mere end rimeligt spørgsmål. Socialdemokratiets kandidat fortsætter med at redegøre for de 12 minutter, millionærskat og virksomhedsbeskatning, og 2 mill. fra øget afgifter på cigaretter – som jeg vidst nok hørte en anden socialdemokrat bruge på et vandkraft anlæg i Silkeborg tidligere på dagen. Socialdemokraternes kandidat afslutter med, at skulle der mangle noget, vil den nye regering lægge sig i selen for at finde pengene, hvilket får venstres kandidat til at falde til ro og sætte sig ned. Der bliver klappet taktfast i ca. 30 sekunder fra alle tilhører i venstreside af forsamlingshuset.
I mellemtiden er blyet i min blyant knækket på papiret, og jeg fejer blystykkerne væk for at kunne læse mine stikord, ”..fokuser velfærden på dem der har behovet..” og ”..en plan uden ressourcer, er kun en vision, det er og bliver fugle på taget..”. Desværre kommer jeg ikke til orde, da dansk folkepartis kandidat har kastet sig ud i et forsvar for grænsekontrol og 24 årsregelen.
Der er afslutningsrunde og hver politiker får et minut til at afrunde, jeg er anden sidst, lige før venstre. Jeg får efter egen mening leveret budskabet og partiets fire mærkesager, med en understregning af, at det er nødvendigt vi som samfund sætter tæring efter næring, at vi giver erhvervslivet rammerne, så de kan skabe udvikling, langtidsholdbare arbejdspladser og vækst, og sidst men ikke mindst, at give voksne ansvarlige mennesker, friheden til selv at bestemme hvordan de vil leve deres liv. Jeg er færdig og blyanten bliver igen lagt på bordet, en enkelt klapper, det er Enhedslistens kandidat, og enkelte følger opfordringen. Venstres kandidat, afslutter der bliver nu klappet taktfast fra de 20 tilhører i højre side af forsamlingshuset.
Aftenen slutter med endnu en fællessang, livstræet, hvor Enhedslistens udsendte viser sig nyttig ved klaveret.
kl. er hen ved 2230 inden jeg begiver mig hjemad. I bilen evaluerer jeg dagen. Jeg tror ikke jeg hev det store antal stemmer denne aften, men føler på den anden side en vigtighed af mine anstrengelser, også denne aften så langt væk som Lemvig.
En SMS tikker ind. Det er fra min svigermor ”..Allan, går du ind for flerkoneri..?”
Hjemme igen omkring kl. 0015, der skal svares på mails, undersøgelser og dagen i morgen skal forberedes.
På vej i seng går jeg vanen tro ind til min 1 -årig datter for at sige godnat. Netop det ritual får mig til at ærgres ved generationstyveriet og skamme mig på min generations vegne, over vi ikke er villige til at tage det ansvar det kræver, hvis næste generation også skal have en uddannelse, et arbejde og et værdigt velfærdssamfund.
Dagen efter besøger jeg Viborg HHX. 30 % af eleverne stemmer på LA, ved en prøveafstemning ved debattens afslutning.
Valget er slut og vi kan kun være tilfredse med resultatet. Det hårde arbejde har givet pote og vi har også fået et mandat i Midt og Vestjylland. Jeg er tilbage på matriklen og forsøger, at indhente det forsømte. I garagen ligger nu stakke af valgplakater, både mine egne og partiets. Nogle har fået en hård medfart af det dårlige vejr og er lige til at smide ud, men budskaberne kan dog stadig læses ; Ned med skatten, Mere for skattekronerne, Mere frihed og færre forbud, en indskydelse får mig til at gemme dem, noget siger mig, vi får brug de samme budskaber ved næste valg, hvornår det ellers måtte komme. Arbejdet fortsætter.
