Nedenstående kunne sikkert siges bedre, men det SKAL siges nu. Så hvis nogen kan skrive det bedre, er I velkommen, og jeg vil slette mit.
Jeg vil evt. optage jeres gode indspark direkte i dette mit frontindlæg.
Vælgermålinger er en del af manipulationen. Og vælgermålinger kan altid manipuleres.
Så GLEM - GLEM - GLEM alle deres målinger. Det er løgn og latin, og selve midlet til at banke partierne på plads. Og netop Liberal Alliance og 180grader.dk skal bankes helt på plads, fordi der pibler alt for mange sprængfarlige emner frem fra den kant.
Det er jo helt ulogisk, at medier der på forskellig måde klart favoriserer enkelt grupper og partier, skulle være interesseret i objektive meningsmålinger. Alene den store gruppe ”vælgere ikke bestemt sig” giver rigeligt plads til smidigt efterfølgende at tilpasse sig til det endelige valgresultat. Derfor er der masser af plads til, at Liberal Alliance ved det endelige valgresultat får sin rimelige del af kagen.
Hav blot is i maven og intelligens i hovedet.
Dette valg er kampen om MARGINALVÆLGERNE
Men alt for mange af marginalvælgere er jo drevet af, at de helst vil være på det vindende hold.
Så hvis du kan få et parti til at se ud som det på forhånd vil tabe ( f.eks. ved manipulerede meningsmålinger), så vil det begynde at opføre sig som en taber. Og hvis du opfører dig som en taber, så vil du også tabe.
Jeg tror, at præcist dette er Løkke Rasmussens egentlige problem.. Han har ikke is i maven.
På den anden side skal man jo heller ikke indtage håbløse og tåbelige positioner.
Til folk her på netsiden
Prøv at spille sammen og opføre jer som en fornuftig organisme. Suppler og udfyld hinanden i stedet for at bekrige hinanden.
Skab historier og input, som LA politikere kan bruge og evt. bringe videre i debatten. Det burde være det bedste formål med denne 180grader.dk debat.
Gør samtidig tingene kortfattede og præcise.
Efter min opfattelse er der her på siden alt for mange ULTIMATIVE HOLDNINGER. Måske er det ungdom der er forklaringen, for ungdom vil jo gerne vil lave verden helt om.
HELT OM. Og det skal være NU.
Derfor er f.eks. Joachim B. Olsen heller ikke min kop the. Han er alt for ultimativ i sine indlæg.
Men hvis du vil forandre, er du i et folkestyre nødt til at gøre det stykvis, for ”alle de andre” skal også kunne følge med. Og du vil jo gerne have deres stemmer.
Så hvis ikke du får deres stemmer, så har du ikke fortalt din gode historie godt nok.
Eller alternativt selvfølgeligt, at din historie ikke er værd at fortælle.
På valgdagen tæller et demokrati stemmerne og lader resten ligge.
Lad være med at definere jer som HØJREORIENTEREDE.
Jeg selv kan i alt fald ikke, men er derimod et menneske, der lægger vægt på at give vores samfund fornyet styrke i en global verden.
Specielt fordi jeg synes, at vore børn har fortjent det.
I dag hjælper vækstpakker kun minimalt på den lange bane, fordi vort samfund simpelthen har mistet sit grundlæggede drive.
Vi er blevet et kastreret samfund, i alt fald er vi klart på vej til at blive det.
Vi skal spørge om lov til alt enten hos kommunen, staten eller banken. Og det er helt sikkert, at et eller andet sted skal der nok blive fundet en STOPKLODS.
Lige så tåbeligt, som når store dele af høsten drukner og ødelægges, fordi kommuner af m i l j ø h e n s y n undlader at slå grøden i vandløbene, så disses vandspejl bliver højere.
Alt for mange inkompetente sidder rundt omkring med de store beslutninger, som de aldeles ikke kan overskue.
Derfor er OPRYDNING hovedopgaven.
Så her ved bobleøkonomiens bortfald er der i stedet for vækstpakker brug for en gennemgribende OPRYDNING. Det er den helt afgørende samfundsopgave.
En oprydning i de stive, tilsandede og selvtilfredse strukturer.
Udskiftning af ledelser, udskiftning af medarbejdere. Kritisk gennemgang af arbejdsgange og arbejdsindhold m.m.
Og jeg vil så yderligere sige: En udskiftning af en naiv ungdom med en ordentlig jobsmæssig modenhed.
Simpel OPRYDNING MANGLER. I virksomhedssammenhæng kalder man det TURN AROUND.
Så VÆKSTPAKKER kan måske bruges til at holde et samfund i live, - men kun OPRYDNING til at få samfundet til at leve.
Og i virkeligheden mener jeg, at man netop her kan fange Rød blok ved mere at lægge vægt på OPRYDNING end få flere penge til dit og til dat. Samtidig kan man opfange de mange ordentlige og velmenende vælgere, der givetvis har en stor SYSTEMTRÆTHED .
Så skyd det ”LIBERALE” lidt i baggrunden, men sats istedet på selve det at få genskabt dynamikken i samfundet. Og gør det så vælgerne forstår det.
Men i alt fald lad os GENOPBYGGE ET ORDENTLIGT SAMFUND TIL VORES BØRN, som de kan overleve med.