Af David Elmer, Agenda
Mens store dele af EU stadig kæmper med efterslæbet af den økonomiske krise, har Tyskland og Sverige en vækst, der gør deres naboer grønne af misundelse. Begge lande står til vækstrater i 2010, der er det dobbelte af, hvad EU-landene forventer i gennemsnit.
Som andre EU-lande valgte Tyskland og Sverige at dreje på det finanspolitiske hjul og øge de offentlige udgifter i starten af krisen for at skabe økonomisk vækst. Men i modsætning til andre lande havde Tyskland og Sverige et særligt udgangspunkt:
De har haft stramme tøjler på de offentlige udgifter i årene op til krisen. Derfor er der råderum i økonomien til at give los, uden at de finansielle markeder bliver nervøse og mister troen på landenes økonomiske situation.
”Handlefriheden til at gøre noget i dårlige tider skabes i gode tider,” som Torben M. Andersen, professor på Århus Universitet, siger. Han er også vismand idet svenske Finanspolitiska Rådet, der er en pendant til det danske Det Økonomiske Råd.
Lang tids underskud i DK
Ifølge Torben M. Andersen har svenskerne ført ekspansiv finanspolitik ligesom i Danmark i starten af krisen.
”Men fordi svenskerne løbende har formået at holde de offentlige budgetter i stram snor, har de kunnet tillade sig at give økonomien et finanspolitisk skub, uden at det vakte bekymring. I Danmark står vi over for underskud på statsfinanserne i meget lang tid fremover, mens svenskerne er i den modsatte situation,” siger han.
Samme toner lyder fra Anders Matzen, der er Euroområde-økonom i Nordea.
”Lige siden genforeningen har Tyskland arbejdet målrettet på at genoprette konkurrenceevnen. Det har bl.a. indebåret en stram styring af det offentlige budget og arbejdsmarkedsreformer, der var med til at begrænse stigningen i de offentlige udgifter. I årene op til krisen begyndte reformerne at bære frugt og ledigheden faldt drastisk samtidig med, at lønninger udviklede sig behersket. Og på den baggrund kunne Tyskland indføre en betydelig lempelse af finanspolitikken, da krisen ramte, uden at miste troværdighed,” siger han.
Offentlige udgifter mulige, men…
Torben M. Andersen afviser ikke, at Danmark på nuværende tidspunkt alligevel kan skubbe yderligere til væksten ved at øge de offentlige udgifter f.eks. i form af fremrykkede offentlige investeringer.
”Det vil bare stille store krav til, at man samtidig fremlægger reformer og en troværdig plan, der viser, hvordan man på lang sigt får finansieringen på plads,” siger han.
Anders Matzen mener, at danskerne har tabt så meget konkurrenceevne ved ikke at tøjle løn og de offentlige udgifter tilstrækkeligt under højkonjunkturen, og derfor vil større offentlige udgifter give problemer.
”Man kan sagtens skabe vækst på kort sigt ved at øge det offentlige forbrug. Men det bliver ikke en langsigtet vækst,” siger han.
Denne artikel er leveret i samarbejde med Agenda, nyhedsbrev for Dansk Arbejdsgiverforening
