Forleden var jeg til foredrag med hjerne-specialist Peter Lund Madsen, hvilket både var underholdende og interessant, ikke mindst fordi jeg blev bekræftet i min ideologi. Lad mig her uddybe, hvordan hjerneforskning kan bruges som argument i samfundsdebatten.
Peter Lund Madsen startede sit foredrag med at redegøre for forskellene på mennesker og dyrs hjerne, hvilket jeg senere skulle finde ud af, faktisk er grundlaget for hele den liberale tankegang! Peter Lund Madsen fremhævede to markante forskelle mellem menneske- og dyrehjernen, nemlig at det er begrænset, hvad et dyr kan lære, og at dyr ikke ejer evnen til at føle noget som helst. Ingen af disse forskelle overrasker, men alligevel synes det at være interessant at huske på, når vi gang på gang ser SSF foreslå forbud mod, jeg ved snart ikke hvad.
En høne kan intet lære overhovedet, hvilket bl.a. betyder, at den ikke formår at leve efter de normer, vi mennesker gennem kultur har skabt i vores samfund. Groft sagt udvikler de sig ikke på nogen måde i deres levetid, hvorfor de dør præcis lige så dumme, som de fødes. Hvad ydermere adskiller os mennesker fra eksempelvis hønen, er evnen til at føle. Det primitive dyr ejer ikke den evne, der skaber følelser, hvorfor man kan dræbe et kuld kyllinger foran hønemor, uden hønemor på nogen måde vil tage sig af det. Min pointe er ganske simpel: hønen er ikke fri. Den har ikke evnen til at vælge, den lever pr. instinkt. Og det er netop den afgørende forskel på mennesket og det primitive dyr.
Mennesket besidder omtanke, indlevelsesevne og empati. Mennesket har en forestillingsevne, som gør mennesket i stand til at beregne konsekvensen af et givent valg, og det er netop mit argument mod et forbuds Danmark! Vi har i vores hjernebark en medfødt evne til at kontrollere vores instinkter, igen modsat de fleste dyr, og det er præcis denne evne, der skal i spil, hvad angår usunde vaner, burka, knive osv. Vi behøver ikke som hønen et bur, for vi kan regne ud, hvad det vil betyde, hvis vi går ud på en trafikeret vej uden at se os for. Vi kan tage et valg – sådan er vi udstyret fra naturens side.
Jeg frygter, hvad der sker, hvis denne evne ikke stimuleres. Hvis SSF får magten, og staten overtager vores medfødte evne til at træffe valg og dermed sætter disse evner helt ud af spil. Hvis vi ikke skal bruge de evner, der adskiller os fra hønen, bliver vores eksistens, som jeg ser det, helt identisk med hønens. Et liv uden frihed!