I december 2010 begyndte det såkaldte “Arabiske Forår” med en stribe folkelige oprør mod de gamle autokrater i Mellemøsten og Nordafrika. Trods forskelle fra land til land handlede de folkelige oprør stort set om det samme: krav om et stop for korruptionen, mere økonomisk udvikling, større frihed og frem for alt mere demokrati. Men regimerne reagerede forskelligt på de folkelige oprør. I Tunesien og til dels også i Egypten gav magthaverne hurtigt efter for befolkningens protester. I Libyen satte magthaverne hårdt mod hårdt, hvilket udløste en NATO-intervention for at hjælpe det folkelige oprør. I flere måneder bombede NATO Libyen, før landets leder Moammer Gadaffi blev fanget og dræbt.