Stavnsbåndet i lys lue

Jeg startede i sin tid et lovende biotek i Aalborg

Lars Thomsen,

25/11/2011

Jeg startede i sin tid et lovende biotek i Aalborg. Jeg hentede 22 mill DKK i udenlandsk kapital og ca 11 mill DKK fra indenlandske investorer. For at skrive historien kort så blev vi knækket af omkostningerne. Hovedparten af investeringen gik til lønninger som gik til skatter til stat, amt og kommune. Jeg arbejdede i 5 år dag og nat for at det skulle lykkedes. Det var skatten, momsen og afgifterne som tog os.

Det er samme problematik for alle andre firmaer som prøver at klare sig i Danmark. Først bliver ens ansatte (og en selv) malket for 60% i skat, herefter nogle afgifter og så 25% moms og så er der ca 11% tilbage at købe ind for.

Da indkomst skatten blev indført i 1903 var den på 1.5 % (læs rigtig EN KOMMA FEM PROCENT). 30 år senere var den på 15% og nu er den blevet til det åg som stavnsbåndet var i det middelalderlige Danmark.

Danskerne er ikke frie, de er nøje vogtede gidsler delt imellem stat og bank. Jeg har erkendt at der ikke er nogen som vil lægge ører til hvad jeg siger og ej heller mange som vil gøre noget for at løfte åget af skuldrene. Derfor har jeg valgt at immigrere og har skabt mit liv i Asien med de problemer det har.

Idag har jeg en god virksomhed bygget på halvdelen af tiden jeg brugte på mit biotek i Aalborg. Jeg har hus, bil, hushjælp og madbudgettet er ikke noget som jeg overhoveder skeler til. Før itiden kunne en indkøbstur ruinerer månedsbudgettet og jeg havnede i overtræk, Ribers arkiv og fogded retten. Bevares, det var jo min egen skyld. Jeg påtager mig gerne min skyld for "mit overforbrug" som det hedder i Danmark, men det er bare en dårlig definition når man starter med 11% af hver tjente krone. Det er jo samme sag, som når man siger, at kvinden som er blevet voldtaget, selv var ude om det. Men i Danmark bliver vi alle voldtaget af stat, og kommune og der er ingen skam i at give op.

Selvmord, skilsmisser, alkohol problemer, stress alt dette kommer af økonomiske problemer som skyldes indkomstskatten og momsen som langsomt afliver den arbejdsivrige og iværksættende sjæl. Den kvæler ånden "Plante smil og plante solskin, skabe hverdag om til fest".

Danmark har alt der skal til for at lave gode virksomheder og skabe en velstand som kan bære Danmark ind på globaliseringens scene som en af vinderne. Desværre er politiker-standen i Danmark et sørgeligt selv-bemidlende folkefærd, som ikke forstår at det er DEM som er problemet og ikke borgerne ude i den danske realitet som prøver at undgå et lave et overforbrug med deres 11% købekraft.

Danmark bliver snart en "arbejdsløsheds-ø" som det hed i 70erne. Der bliver ikke skabt nye jobs og tro ikke at Spanien er unikt forskelligt fra Danmark. De er bare først i fødekæden fordi de alt andet lige har en dårligere standard end os. Jeg syntes reelt, at det er elendigt af mig at stikke af, men jeg har kun et liv og jeg har betalt min uddannelse tilbage i Danmark ca 34 gange og det må vel være nok. Nu er tiden kommet til mig selv, men det gør ondt at det ikke kan være muligt i det land hvor man taler sproget og forstår kulturen.  Eller måske forstår jeg den ikke, fordi der er jo ingen som har vilje til at gøre noget og jeg føler mig mutters alene med mine synspunkter.

Kilde: