Hvis Helle Thorning gik og drømte om at få lidt fred, så kan hun godt glemme det; Sass Larsen sørger elegant for at holde "gryden i kog" ved at gå ud med en afvisning af enhver tanke om Helle Thornings snarlige afgang.
Det er ikke hver dag en gruppeformand markerer sig i debatten på den måde, og det er en udmelding som gør alt andet end at lægge låg på spekulationerne. Om udtaelserne er koordineret med Helle Thorning er uvist, men det er da sandsynligt, at hun i sin naivitet har en forestilling om at det vil hjælpe hende.
Sass Larsen er til gengæld næppe i tvivl om at han med sine udtalelser har foretaget en helgardering; På den ene side har han støttet Helle Thorning, hvis hun skulle lykkes med at klamre sig til statsministertaburetten, og på den anden side bærer han ved til det bål, som også Corydon og Mette Frederiksen i al diskretion holder liv i.
Corydon var med til at starte spekulationerne, da han omkring årsskiftet blev citeret for dels at sige, at man da ikke kunne afvise, at han var interesseret i formandsposten og dels at Helle Thorning var den bedste formand "lige nu". I bedste fald "uld-i-mund" fra en politisk amatør og i værste fald optakten til det der allerede kaldes "dronningemordet".
Sass Larsen er ikke mere klar i mælet med sin udtalelse om at "det ikke er en mulighed at udskifte Helle Thorning", hvilket kunne opfattes som en besked om at det er ønskeligt men ikke muligt. Der er ingen tvivl om at det er meget vanskeligt at udskifte en statsminister og havde Helle Thorning bestredet enhver anden post i partiet, så havde hun været væk for længe siden.
"Lokummet brænder", men Helle Thorning har svært ved at finde exit-skiltet.
