Hvad er virkelighedens Islam? Er det Islam af den venlige arbejdende muslim? Eller er det Islam af Osama bin Laden?
For at få et logisk svar, må vi have et logisk grundlag. Hvilke kilder er der til rådighed til besvarelsen af dette spørgsmål? Vi kan med det samme kyle medierne og alle dens svar ud, da de i almindelighed citerer apologet-”eksperter”. Men findes der en ekspert vi kan stole på?
Ja, der gør. Muhammed.
Den mest fundamentale erklæring der kan laves om Islam er: der findes ingen Gud ud over Allah, og Muhammed er hans profet. Dette er hjørnestenen i Islam, og peger os direkte mod den eneste sikre kilde til Islam – Allah og Muhammed. Men hvor findes Allah og Muhammed? I trilogien Koranen, Sira og Hadith. Allah findes i Koranen, og Muhammed findes i Sira (hans biografi) og Hadith (hans traditioner, små historier og talemåder). Der findes et særligt navn for summen af Sira og Hadith, Sunna.
Koranen og Sunna er de eneste sikre og visse grundlag for Islam. Hele Islam er baseret på trilogien.
De grundlæggende tekster i Islam – trilogien – lider under med vilje at være vanskeliggjorte. Det er klart for enhver der læser disse tekster, at alle bestræbelser er blevet gjort for at gøre materialet obskurt og vanskeligt. Der findes to grunde til det obskure. For det første giver vanskelige tekster fast arbejde for gejstligheden, imamerne og de lærde. Hvis teksten har en klar mening, så er ingen hjælp nødvendig for at forstå den. Den anden grund er, at teksterne indeholder horrible og modsigende beskeder til verden gemt under det obskure.
Det almindelige svar på denne vanskelighed er at droppe bearbejdningen og tilbyde nogle vers fra Koranen. Men ”vers” er et forudindtaget ord, der fremmaner religiøse overtoner. I næsten alle tilfælde er et vers intet andet end en sætning. Der findes intet andet studieområde i hvilket individuelle sætninger gives så megen vægt.
”Vers-samling” er en meget dårlig prøvesamlingsmetode. Hvad vi ønsker, er betydningen, og det er umuligt at forstå hele betydningen af en sætning. Hvad vi må gøre, er at koncentrere os om ideer og koncepter. Ikke blot en sætning.
Lad og være afklarede med her, at den allerbedste måde at opnå den fuldstændige mening, er at redigere (redigere betyder ikke at ændre betydningen, men at ordne, genarrangere og samle) teksterne og derefter fortsætte fra den redigerede tekst. Koranen er berygtet vanskelig. Men hvis den nødvendige redigering udføres, så er Koranen et ret ligefrem dokument. Det første redigeringsskridt er at sætte Koranen i relation til tid. På den måde skrider man frem i tid, for hver side der vendes, på samme måde som man ville gøre i en historiebog. Denne tidslinie har været kendt siden de første dage af Islam. Det næste skridt er at samle alle variationer af den samme historie. Eksempelvis fortælles historien om Moses og faraoen 39 gange. Hvis de samles under samme kategori, så er Koranen lettere at læse og ikke så kedelig.
Næste skridt er at tage Sira og væve den ind i Koranen for at give Koranen kontekst. Der er eksempelvis et vers der siger, at det er passende at brænde palmetræer. For læseren dukker spørgsmålet op: Hvilke palmetræer tales der om? Koranen giver ingen kontekst. Men på det tidspunkt det blev skrevet vidste alle, at ugen før havde Muhammed angrebet nogle jøder, der var dadelfarmere, og havde destrueret deres palmetræer grundet forbrydelse mod arabiske krigsnormer. Når historien om Muhammed (fra Sira) væves ind i Koranen, så er konteksten af angrebet på jøderne tydelig.
En Koran der er i den rette tidsorden, kategoriseret og inkluderer Muhammed´s liv, er en ligefrem bog, der er let forståelig. CSPI har publiceret to Koraner, der er blevet redigeret på denne måde – En enkel Koran og en forkortet Koran.
Men vi har stadig et problem. Vi har brug for at kunne diskutere Koranen med de, der ikke har adgang til redigerede koraner, og som alligevel ikke ville læse dem. Vi har brug for at kunne lave meningsfulde summerende erklæringer.
Vi har brug for en metode til makroanalyse, ikke mikroanalyse. Vi har brug for at kunne tale om det store billede, den komplette betydning af Islam. Men der er et problem med forsøget på at summere Islam, da det er fyldt med modstridende erklæringer. Så hvordan behandler vi modsætningerne, mens vi forholder os til det store billede?
Svaret på disse spørgsmål er at bruge statistiske redskaber på teksterne. Lad ikke ordet statistik skræmme dig. De eneste statistikker der er behov for, er at tælle hvor mange enheder, der er i en kategori.
Tag eksempelvis ideen om vigtigheden af Koranen. Den mest almindelige antagelse om islam er, at den er baseret på Koranen, og at den er en religion. Ingen af disse ideer er sande.
Hvor vigtig er Koranen? Den indeholder omkring 153.000 ord. Sira (af Ibn Ishaq) indeholder omkring 292.000 ord, og Hadith har omkring 646.000 ord (Bukhari tekst). Så Allah er omkring 14% af den totale trilogi, og Sunna (Muhammed´s ord og gerninger) er 86% af totalen. Disse er kun kvantitative mål, men de peger alligevel i retning af, hvor vigtig Muhammed er i forhold til Allah med udgangspunkt i mængden af tekst.
Dette bæres videre ved at notere sig, at Koranen ikke engang indeholder nok information til at praktisere blot én af den fem søjler i Islam. Kun Sunna (primært Hadith for religiøs praksis) fortæller muslimen, hvordan man tilbeder. Så målt statistisk viser det, at Islam også er Muhammedisme.
Når først Koranen er genarrangeret i den rigtige orden, kategoriseret og Muhammed´s liv er vævet tilbage i den, springer et andet faktum frem af siden. Meget lidt af Koranen er dedikeret til, hvordan man praktiserer at være muslim, Islam´s religion. I stedet er majoriteten af Koranen om Kafir, ikke-muslimer. Kafir er de værste skabninger. Allah hader Kafir og konspirerer mod dem. Kafir kan tortureres, myrdes, røves, voldtages og slavegøres. Koranen er fikseret på Kafir, på samme måde som Muhammed var.
For at måle koranens fiksering på Kafir, så lad os måle mængden af tekst dedikeret til dette. I Mecca er forbløffende 67% af teksten dedikeret til Kafir. I Medina er omkring 51% af teksten om Kafir. Mængden af tekst dedikeret til Kafir i hele Koranen er 61%.
Som en sidebemærkning ekskluderer Islam Kafir på alle måder i sine religiøse praktiker. Eftersom Kafir er udenfor Islam, benyttes termen Politisk Islam til at beskrive doktrinen af Islam, eftersom den påføres ”de andre”, Kafir. Så 61% af Koranen er om Politisk Islam. Ikke religiøs Islam. (K.S. Lal angiver tallet 63% i ” Theory and Practice of Muslim State in India, Aditya Prakashan, 1999, N. Delhi, side 4).
Sira viser vigtigheden af Islam´s politiske natur. Muhammed prædikede religionen Islam i omkring 13 år i Mecca, og opnåede kun 150 tilhængere. Han flyttede til Medina, hvor han blev politiker og kriger. Efter ti års vold regerede han hele Arabien uden én eneste tilbageværende fjende. Han var involveret i en voldsbegivenhed hver 6 uge gennem de sidste 9 år af sit liv. Statistisk konklusion: Islam´s succes kom af krig og politik – ikke af religion.
En anden statistisk konklusion: Islam er primært en politisk doktrin – ikke en religion.
Simple statistikker afslører også den sande natur af den politisk/religiøse idé af Jihad. Når ordet Jihad emnegøres, siger muslimer, at der findes to slags Jihad. Der er den religiøse Jihad, den større Jihad – den indre kamp mod personlige problemer. Krigsjihad er den mindre Jihad.
Hadith af Bukhari giver alle de taktiske detaljer af Jihad. En simpel tællemetode viser, at 3% af Hadith handler om indre kamp, mens 97% af Hadith er om Jihad som krig. Så handler Jihad om indre kamp? Ja, 3%. Er Jihad krig mod Kafir? Ja, 97%.
Dette leder til et meget vigtigt koncept. Islam er baseret på modstridende erklæringer. Hvordan sorterer vi dem, for at opnå den fulde betydning? Vi måler hver mængde tekst dedikeret til hver side af dikotomien. Det er hvad vi gjorde i spørgsmålet om, hvilken Jihad der er den sande Jihad. Det giver et fuldstændigt statistisk svar.
Der er intet nyt i det. Kun tilstande af enkelværdi kan måles med ét tal. Tilstande af flerværdi må evalueres gennem statistikker, der måler hver tilstand af variablen. Hvis en værdi har forskellige manifestationer, så i stedet for at diskutere hvilken der er den rette manifestation, så mål alle manifestationerne.
Der findes en eksakt analogi til målingen af tilstanden af elektronet i et atom. Kvantefysik giver ikke noget éntydigt svar om energi og position, men giver os statistiske sandsynligheder for hver mulig tilstand. Det samme er tilfældet med Islam. Vi må kende Islam´s totale tilstand, ikke blot noget om én kategori.
Statistik er en overlegen måde at opnå fuldstændig kundskab om Islam´s tekster. Statistik tillader os at udforske Islam i sin helhed. Husk den gamle historie om de blinde mænd der følte på en elefant. Én sagde elefanten var som et reb, en anden et træ, en mur og så videre. Havde hver mand ret? Tog nogen af dem fejl? Nej. Men ingen af dem havde helt ret. Statistisk analyse kan ikke fortælle os den kvalitative historie, men den tillader os at fjerne de blinde der kun ”ser” én kategori, og tvinger os til at se hele billedet.
Bemærk at denne tilgang også effektivt fortæller os hvordan de ”eksperter” evalueres, der indtager en favoritposition. Dette er jernreglen af Islam – Kun Muhammed definerer sandheden om Islam. Hvis hvad en ekspert siger, sammenfalder med Muhammed, så har denne ret, men denne er redundant. Hvis hvad eksperten siger, modsiger Muhammed, så tager eksperten fejl. Så eksperter er enten redundante eller tager fejl. Kun Muhammed fortæller os sandheden om islam, og han tager aldrig fejl eller er redundant. Drop eksperterne og gå direkte til Muhammed. Den statistiske tilgang gør præcist dette.
For at få et logisk svar, må vi have et logisk grundlag. Hvilke kilder er der til rådighed til besvarelsen af dette spørgsmål? Vi kan med det samme kyle medierne og alle dens svar ud, da de i almindelighed citerer apologet-”eksperter”. Men findes der en ekspert vi kan stole på?
Ja, der gør. Muhammed.
Den mest fundamentale erklæring der kan laves om Islam er: der findes ingen Gud ud over Allah, og Muhammed er hans profet. Dette er hjørnestenen i Islam, og peger os direkte mod den eneste sikre kilde til Islam – Allah og Muhammed. Men hvor findes Allah og Muhammed? I trilogien Koranen, Sira og Hadith. Allah findes i Koranen, og Muhammed findes i Sira (hans biografi) og Hadith (hans traditioner, små historier og talemåder). Der findes et særligt navn for summen af Sira og Hadith, Sunna.
Koranen og Sunna er de eneste sikre og visse grundlag for Islam. Hele Islam er baseret på trilogien.
De grundlæggende tekster i Islam – trilogien – lider under med vilje at være vanskeliggjorte. Det er klart for enhver der læser disse tekster, at alle bestræbelser er blevet gjort for at gøre materialet obskurt og vanskeligt. Der findes to grunde til det obskure. For det første giver vanskelige tekster fast arbejde for gejstligheden, imamerne og de lærde. Hvis teksten har en klar mening, så er ingen hjælp nødvendig for at forstå den. Den anden grund er, at teksterne indeholder horrible og modsigende beskeder til verden gemt under det obskure.
Det almindelige svar på denne vanskelighed er at droppe bearbejdningen og tilbyde nogle vers fra Koranen. Men ”vers” er et forudindtaget ord, der fremmaner religiøse overtoner. I næsten alle tilfælde er et vers intet andet end en sætning. Der findes intet andet studieområde i hvilket individuelle sætninger gives så megen vægt.
”Vers-samling” er en meget dårlig prøvesamlingsmetode. Hvad vi ønsker, er betydningen, og det er umuligt at forstå hele betydningen af en sætning. Hvad vi må gøre, er at koncentrere os om ideer og koncepter. Ikke blot en sætning.
Lad og være afklarede med her, at den allerbedste måde at opnå den fuldstændige mening, er at redigere (redigere betyder ikke at ændre betydningen, men at ordne, genarrangere og samle) teksterne og derefter fortsætte fra den redigerede tekst. Koranen er berygtet vanskelig. Men hvis den nødvendige redigering udføres, så er Koranen et ret ligefrem dokument. Det første redigeringsskridt er at sætte Koranen i relation til tid. På den måde skrider man frem i tid, for hver side der vendes, på samme måde som man ville gøre i en historiebog. Denne tidslinie har været kendt siden de første dage af Islam. Det næste skridt er at samle alle variationer af den samme historie. Eksempelvis fortælles historien om Moses og faraoen 39 gange. Hvis de samles under samme kategori, så er Koranen lettere at læse og ikke så kedelig.
Næste skridt er at tage Sira og væve den ind i Koranen for at give Koranen kontekst. Der er eksempelvis et vers der siger, at det er passende at brænde palmetræer. For læseren dukker spørgsmålet op: Hvilke palmetræer tales der om? Koranen giver ingen kontekst. Men på det tidspunkt det blev skrevet vidste alle, at ugen før havde Muhammed angrebet nogle jøder, der var dadelfarmere, og havde destrueret deres palmetræer grundet forbrydelse mod arabiske krigsnormer. Når historien om Muhammed (fra Sira) væves ind i Koranen, så er konteksten af angrebet på jøderne tydelig.
En Koran der er i den rette tidsorden, kategoriseret og inkluderer Muhammed´s liv, er en ligefrem bog, der er let forståelig. CSPI har publiceret to Koraner, der er blevet redigeret på denne måde – En enkel Koran og en forkortet Koran.
Men vi har stadig et problem. Vi har brug for at kunne diskutere Koranen med de, der ikke har adgang til redigerede koraner, og som alligevel ikke ville læse dem. Vi har brug for at kunne lave meningsfulde summerende erklæringer.
Vi har brug for en metode til makroanalyse, ikke mikroanalyse. Vi har brug for at kunne tale om det store billede, den komplette betydning af Islam. Men der er et problem med forsøget på at summere Islam, da det er fyldt med modstridende erklæringer. Så hvordan behandler vi modsætningerne, mens vi forholder os til det store billede?
Svaret på disse spørgsmål er at bruge statistiske redskaber på teksterne. Lad ikke ordet statistik skræmme dig. De eneste statistikker der er behov for, er at tælle hvor mange enheder, der er i en kategori.
Tag eksempelvis ideen om vigtigheden af Koranen. Den mest almindelige antagelse om islam er, at den er baseret på Koranen, og at den er en religion. Ingen af disse ideer er sande.
Hvor vigtig er Koranen? Den indeholder omkring 153.000 ord. Sira (af Ibn Ishaq) indeholder omkring 292.000 ord, og Hadith har omkring 646.000 ord (Bukhari tekst). Så Allah er omkring 14% af den totale trilogi, og Sunna (Muhammed´s ord og gerninger) er 86% af totalen. Disse er kun kvantitative mål, men de peger alligevel i retning af, hvor vigtig Muhammed er i forhold til Allah med udgangspunkt i mængden af tekst.
Dette bæres videre ved at notere sig, at Koranen ikke engang indeholder nok information til at praktisere blot én af den fem søjler i Islam. Kun Sunna (primært Hadith for religiøs praksis) fortæller muslimen, hvordan man tilbeder. Så målt statistisk viser det, at Islam også er Muhammedisme.
Når først Koranen er genarrangeret i den rigtige orden, kategoriseret og Muhammed´s liv er vævet tilbage i den, springer et andet faktum frem af siden. Meget lidt af Koranen er dedikeret til, hvordan man praktiserer at være muslim, Islam´s religion. I stedet er majoriteten af Koranen om Kafir, ikke-muslimer. Kafir er de værste skabninger. Allah hader Kafir og konspirerer mod dem. Kafir kan tortureres, myrdes, røves, voldtages og slavegøres. Koranen er fikseret på Kafir, på samme måde som Muhammed var.
For at måle koranens fiksering på Kafir, så lad os måle mængden af tekst dedikeret til dette. I Mecca er forbløffende 67% af teksten dedikeret til Kafir. I Medina er omkring 51% af teksten om Kafir. Mængden af tekst dedikeret til Kafir i hele Koranen er 61%.
Som en sidebemærkning ekskluderer Islam Kafir på alle måder i sine religiøse praktiker. Eftersom Kafir er udenfor Islam, benyttes termen Politisk Islam til at beskrive doktrinen af Islam, eftersom den påføres ”de andre”, Kafir. Så 61% af Koranen er om Politisk Islam. Ikke religiøs Islam. (K.S. Lal angiver tallet 63% i ” Theory and Practice of Muslim State in India, Aditya Prakashan, 1999, N. Delhi, side 4).
Sira viser vigtigheden af Islam´s politiske natur. Muhammed prædikede religionen Islam i omkring 13 år i Mecca, og opnåede kun 150 tilhængere. Han flyttede til Medina, hvor han blev politiker og kriger. Efter ti års vold regerede han hele Arabien uden én eneste tilbageværende fjende. Han var involveret i en voldsbegivenhed hver 6 uge gennem de sidste 9 år af sit liv. Statistisk konklusion: Islam´s succes kom af krig og politik – ikke af religion.
En anden statistisk konklusion: Islam er primært en politisk doktrin – ikke en religion.
Simple statistikker afslører også den sande natur af den politisk/religiøse idé af Jihad. Når ordet Jihad emnegøres, siger muslimer, at der findes to slags Jihad. Der er den religiøse Jihad, den større Jihad – den indre kamp mod personlige problemer. Krigsjihad er den mindre Jihad.
Hadith af Bukhari giver alle de taktiske detaljer af Jihad. En simpel tællemetode viser, at 3% af Hadith handler om indre kamp, mens 97% af Hadith er om Jihad som krig. Så handler Jihad om indre kamp? Ja, 3%. Er Jihad krig mod Kafir? Ja, 97%.
Dette leder til et meget vigtigt koncept. Islam er baseret på modstridende erklæringer. Hvordan sorterer vi dem, for at opnå den fulde betydning? Vi måler hver mængde tekst dedikeret til hver side af dikotomien. Det er hvad vi gjorde i spørgsmålet om, hvilken Jihad der er den sande Jihad. Det giver et fuldstændigt statistisk svar.
Der er intet nyt i det. Kun tilstande af enkelværdi kan måles med ét tal. Tilstande af flerværdi må evalueres gennem statistikker, der måler hver tilstand af variablen. Hvis en værdi har forskellige manifestationer, så i stedet for at diskutere hvilken der er den rette manifestation, så mål alle manifestationerne.
Der findes en eksakt analogi til målingen af tilstanden af elektronet i et atom. Kvantefysik giver ikke noget éntydigt svar om energi og position, men giver os statistiske sandsynligheder for hver mulig tilstand. Det samme er tilfældet med Islam. Vi må kende Islam´s totale tilstand, ikke blot noget om én kategori.
Statistik er en overlegen måde at opnå fuldstændig kundskab om Islam´s tekster. Statistik tillader os at udforske Islam i sin helhed. Husk den gamle historie om de blinde mænd der følte på en elefant. Én sagde elefanten var som et reb, en anden et træ, en mur og så videre. Havde hver mand ret? Tog nogen af dem fejl? Nej. Men ingen af dem havde helt ret. Statistisk analyse kan ikke fortælle os den kvalitative historie, men den tillader os at fjerne de blinde der kun ”ser” én kategori, og tvinger os til at se hele billedet.
Bemærk at denne tilgang også effektivt fortæller os hvordan de ”eksperter” evalueres, der indtager en favoritposition. Dette er jernreglen af Islam – Kun Muhammed definerer sandheden om Islam. Hvis hvad en ekspert siger, sammenfalder med Muhammed, så har denne ret, men denne er redundant. Hvis hvad eksperten siger, modsiger Muhammed, så tager eksperten fejl. Så eksperter er enten redundante eller tager fejl. Kun Muhammed fortæller os sandheden om islam, og han tager aldrig fejl eller er redundant. Drop eksperterne og gå direkte til Muhammed. Den statistiske tilgang gør præcist dette.
