Statens veje og broer forfalder

Staten bruger hvert år 600 mio

Slettet Bruger,

19/10/2009

Staten bruger hvert år 600 mio. kr. mindre på at vedligeholde vejnettet, end den burde, viser ny rapport. Efterslæbet er nu på 2,8 mia. kr.

Statens overordnede vejnet og broer forfalder mere og mere for hvert år der går, og forfaldet er fortsat under den borgerlige regering, selv om VK-regeringen fra sin tiltræden i 2001 satte sig for at vende den negative udvikling, skriver Berlingske Tidende.

Efterslæbet på vejnettet fremgår af en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey & Company til Vejdirektoratet.

Ifølge analysen er der brug for 1,5 mia. kr. om året for at vedligeholde veje og broer og for at gnave af på mange års efterslæb, hvilket er omkring 600 millioner mere end det nuværende niveau.

Det samlede efterslæb er nu på 2,8 mia. kr., og jo længere man skubber det foran sig, jo dyrere bliver det at indhente, fremgår det.

[email protected]

Kilde: