Det statsløse samfund
(Følgende er en kommentar, jeg har skrevet til en anden kommentar på damefrokosten)
Aftalte priser, skriver du meget om. Jeg går ud fra, at du mener den situation, hvor en gruppe virksomheder, som leverer den samme vare/service privat aftaler at tage de samme priser for deres varer for at undgå indbyrdes konkurrence. I dagens Danmark har vi desværre en stat (eller rettere sagt vi har en gruppe af mennesker, som har eneret på at bruge vold til at tage penge og frihed fra os andre). Hvor finder vi i dagens Danmark så aftalte priser? Ja, de findes sjovt nok alle sammen inden for de statslige områder og for fagforeningernes områder. De findes ikke i det private, men måske er det på grund af netop staten?
Lad os se på de områder, hvor staten og fagforeningerne bruger aftalte priser. Det forholder sig morsomt nok sådan, at det er hele velfærdsområdet. Her fastsætter staten priserne helt fast, uden fri konkurrence på en lang række underområder, så som hvor mange penge en privatpraktiserende læge kan hæve per konsultation, hvor meget pædagoger skal have i løn, og hvad studiepladser på gymnasier og universiteter SKAL koste. Her er der i den grad tale om aftalte priser, og det har medført en lang række fejlinvesteringer og oprettelse af utallige papirnusser-stillinger. Gymnasielærere hyres og fyres efter først hyret sidst fyret princippet, så ingen gymnasielærere i vores land har noget økonomisk incitament til at gøre deres arbejde ordentligt, og der er ingen konsekvens for totalt uduelige lærere. (Det samme gælder folkeskolen).
På samme måde har fagforeninger indført aftalte priser på arbejde. Hvis du er ufaglært, ung, gældsbebyrdet og uden indkomst, så er det stort set umuligt at finde et arbejde, takket være de aftalte priser. Du skal nemlig have det samme i løn, som en person med 20 års erfaringer, der søger nyansættelse samme sted. Hvad er konsekvensen? At unge mennesker ikke har andre muligheder end vikarjobs med dårlig løn, ingen pension og ingen sygedagpenge.
Men hvad så med det private? Uden en bande af politikere med eneret til at bruge vold, så ville private firmaer fastsætte priserne, sådan at den fri konkurrence ikke skader dem. Virkeligheden er sådan, at priser langt fra er det eneste parameter folk bruger, når de skal kapre kunder og markedsandele. Der sker nemlig noget helt særligt med private firmaer, de danner alle sammen, hvad jeg vil kalde mikro-monopoler. Tag for eksempel en bager, der åbner et bageri på en gade, hvor beboerne og arbejderne ellers havde langt til nærmeste bageri. Den kloge bager åbner et mirko-monopol. Han er nu den ENESTE bager på den gade, han er den ENESTE, der leverer frisk brød om morgenen, og fedende kager om eftermiddagen. Hvert eneste firma og hver eneste selvstændig søger at opnå sit helt eget mikro-monopol og finde et lille hjørne af markedsøkonomien, hvor der ikke er andre. De virksomheder som ikke kan finde ud af at indrette sig på disse betingelser må nødvendigvis lukke.
Andre virksomheder må lukke på grund af, at deres monopol bliver udfordret af en ny virksomhed. Disse to virksomheder som nu står på samme territorium, har nu følgende valgmuligheder:
1: De kan starte OG vedligeholde en priskrig.
2: Én af virksomhederne kan lukke
3: Hver virksomhed kan specialisere sig væk fra den anden virksomhed, indtil de to virksomheder igen har hvert deres mikromonopol.
Store virksomheder fungerer på samme måde. Alle ved, at en liter mælk er billigere i Fakta end i Føtex, men Føtex og Fakta konkurrerer ikke i samme mikromonopol. Fakta har billigere priser, men et mindre varesortiment. Føtex har højere priser, et større varesortiment, men kortere åbningstider end Fakta (indtil lukkeloven afskaffes, måske?).
Det statsstyrede cirkus fungerer ikke. Det fungerer ikke i Amerika, det fungerede ikke i Sovjet-Unionen, og det fungerer ikke i dagens Danmark.
Og lige til sidst, kære ven, Danmark ER selvforsynende med energi, vand og mad, men i det øjeblik vi kommer til at mangle et eller andet, skal der kun én dygtig entreprenør til at starte en lille virksomhed, som kan tilvejebringe det. Dette sker dog ikke i så udpræget grad i Danmark, takket være socialisters tvangstanke om, at staten "bare" kan ordne det.
