Staten kræver 2,8 mia. kr. af chefer for krakkede banker

Jeg kan forstå, at aktionærer og kreditorer skulle kunne gøre et erstatningskrav gældende, hvis de er blevet ført bag lyset af bestyrelsesmedlemmer...

Torben Mark Pedersen,

14/03/2013

Jeg kan forstå, at aktionærer og kreditorer skulle kunne gøre et erstatningskrav gældende, hvis de er blevet ført bag lyset af bestyrelsesmedlemmer og direktører, men hvorfor staten skal kunne gøre et erstatningskrav gældende er svært at forstå. Staten har jo kun lidt tab, fordi staten selv har valgt midt under krisen at spænde et sikkerhedsnet ud under bankernes kreditorer, og det er vel ikke EFTER den dato, at de pågældende direktører og bestyrelsesformænd og -medlemmer har begået deres ansvarspådragende handlinger?

...

Står det til det statslige selskab Finansiel Stabilitet skal i alt 50 forhenværende direktører, kreditchefer, revisorer og bestyrelsesmedlemmer betale samlet 2,8 milliarder kroner i erstatning for de tab, der blev lidt, da bankerne gik ned under finanskrisen. Det viser DR Nyheders gennemgang af sagerne.

- Vi mener, der er en god chance for, at vinde sagerne. Det er vigtigt, at rejse dem af hensyn til fremtiden, så vi kan være med til at forebygge, at sådan noget som det her gentager sig, siger direktør i Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen.

Det er første gang, han løfter sløret for detaljerne i danmarkshistoriens største retsopgør i den finansielle sektor.