Staten bidrager til børnemishandling

Jeg er som mange andre forældre i delte familier ramt af en diskriminerende Forældreansvarslov, hvor menneskerettigheder tilsidesættes og forældre ...

Ikke angivet Ikke angivet,

21/11/2010

Jeg er som mange andre forældre i delte familier ramt af en diskriminerende Forældreansvarslov, hvor menneskerettigheder tilsidesættes og forældre der kun er gode forældre og ønsker deres børn det bedste uden grund frarøves deres børn og børn frarøves deres halve identitet.
 
Familiestyrelsen har direkte lavet en manual hertil ( Familiestyrelsens vejledninger til Forældreansvarsloven), hvorledes chikanøse bopælsforældre konsekvensfrit kan frarøve de fælles børn den anden forældre, uden samværsforælderen har nogen skyld deri, blot fordi bopælsforælderen har fået muligheden.
 
Uddrag:
 
13.1.2.1. Afslag på eller ophævelse af samvær vil f.eks. kunne være begrundet i, at brnet er udsat for en række belastninger. Der kan være tale om psykiske, fysiske eller sociale belastninger, som fører til en sådan udsathed hos barnet, at det vil være bedst for barnet, at der ikke er samvær. Barnets udsathed kan således føre til afslag på eller ophævelse af samvær, selv om der isoleret set ikke er noget at udsætte på samværsforælderen. Skyldsspørgsmålet har ikke betydning for vurderingen

Samarbejdschikane fra bopælsforælderens side kan f.eks. komme til udtryk i form af samværschikane, hvor konflikterne omkring samarbejdet og barnet skyldes, at den ene forælder uden påviselig grund søger at hindre den anden forælders kontakt til barnet.

Dette må betragtes som værende den ultimative blåstempling af at forældreANSVARET kun gælder samværsforælderen

Læs mere her, undertegnede står gerne til disposition for yderligere uddybning:

  http://www.facebook.com/home.php?#!/group.php?gid=163651727879
 
 
Min egen baggrund er, at jeg for 14 måneder siden blev løjet død af bopælsforælderen overfor offentlige myndigheder, hvilket i sig selv er strafbart, og fik således annuleret et samvær der har eksisteret i 5 år uden en eneste misligholdelse eller andre forhold fra min side - således blev min datter frarøvet sin far, sin lillebror hos os og hele min familie de 6 dage ud af 14 dage hun har været vant til, nu igennem 14 måneder.
 
Eneste livstegn er at rapport konkluderer, at hun siden samværet ophørte er holdt op med at elske sig selv og har udviklet psykosomatiske smerter - alligevel ignoreres dette og samværet kan ikke etableres, til trods for jeg har kunnet påvise min eksistens.
 
Desværre er min historie ikke enestående eksempel på ovenstående uretfærdighed og hvorledes man kun kan læse hvorledes ens barn skades.
 
Hvem tør være talerør for alle disse ramte børn og måske foreslå muligheden for en børneombudsmand som i mange andre lande?
 
 

Kilde: