..Og da han som forlægger i 2008 udgav den tyske journalist Cora Stephans roman Caruso synger ikke mere, som skildrer overvågningskulturen i Østtyskland, skjulte han for forfatteren, at han selv havde været formand for Danmarks Kommunistiske Parti. Hun vidste kun, at den pæne mand sad i det danske parlament. Naturligvis blev den erklærede antikommunistiske forfatter oprørt, da det blev afsløret, at hun uden at vide det var blevet udgivet af den sidste danske kommunistleder.
Den samme tendens til at skrive sig selv ud af historien, demonstrerede Ole Sohn for et par uger siden, da han kommenterede det berømte brev fra 1989, som hyldede Østtyskland. Han forklarede, at han havde signeret brevet, men at det ikke var hans egne ord, der stod i det. Der var tale om en række floskler og rituelle vendinger, som han ikke selv havde fundet på. Det var ifølge Sohn noget »forblommet vås«, og brevet forklarede han som noget »skabelon-agtigt noget«....
