Den konservative debattør Søren Hviid Pedersen vil censurere, fordi hans egen datter ser fjernsynsprogrammer, som Søren Hviid Pedersen ikke mener er sunde for samfundet.
Demokrati fordrer muligheden for skam, og derfor må vi værne os selv mod det skamløse. Hvad er midlet til at opnå dette? Ja, den første erkendelse er, at hvad der er godt for den kommercielle og kunstneriske ytringsfrihed, ikke nødvendigvis er godt for samfundets politiske og moralske kompas. Dernæst kunne man jo forestille sig, at man foretog en vis form for censur i relation til, hvad der spredes af skamløst møg på nettet, fjernsynet og i øvrige offentlige rum.