Oven på Nørrebro skolelederens udtalelser til pressen om, at hun fraråder jødiske forældre ikke at sætte deres børn i en skole på Nørrebro, er der kommet flere og flere historier frem om racitisk vold mod jøder. Venstrefløjen - inklusive de Radikale - på Københavns Rådhus har udstillet deres svigt. De vil hellere acceptere jødehadet og chikanerierne end erkende, at det storstilede multikultiprojekt er endt i konflikt, had og segretion.
Hvornår tager politikere affære og sætter alt ind for at beskytte borgerne mod racistisk vold?
Anya Raben: Som jøde i Danmark er min hverdag en helt anden end den, andre borgere i Danmark oplever. Som jøde må jeg konstant tage stilling til sikkerhedsmæssige foranstaltninger i min dagligdag. Det skal alle jøder, på den ene eller anden måde, alt efter hvor synlige de er som jøder, eller hvor aktive de er i deres egen kultur. Dette gør sig gældende på flere måder.
Den jødisk skole er indhegnet med pigtråd, og der er overvågning. Det skal der være, grundet den trussel der kommer fra det muslimske miljø.
Her hvor jeg bor, har vi video overvågning. Det er en nødvendighed.
Det er ikke et jødisk problem, det er ikke et jødisk ansvar. Det er ikke os, der skal skabe dialog, det har vi gjort i de 300 år vi har været i Danmark. Det er et dansk problem. Det er vores egen historie, identitet og selvforståelse der er på spil.
