Hvad skal forsvaret bruges til, når Afghanistan er slut? Er soldater krigsforbrydere og barnemordere, og har regeringens høje tanker om FN-missioner noget at gøre med den virkelighed, som soldater på jorden ser med egne øjne?
Det er nogle af de spørgsmål, som ikke mindst forsvarets yngre officerer vil sætte til debat med politikere, presse og journalister. Initiativtagerne er bestyrelsen for det ellers noget støvede Krigsvidenskabeligt Selskab, der siden 1871 har debatteret militære spørgsmål med hinanden og på et niveau, der er utilgængeligt for mange civile.- Nu bliver det anderledes.