Jeg kan blive så træt af at høre Lars Løkke og Claus Hjort kritisere S-SF-planen En Fair Løsning. Statsministeren har sammenlignet planen med ”et stykke blankt papir” – det er sådan cirka ligeså arrogant, som dengang Poul Nyrup Rasmussen rev Anders Fogh Rasmussens bog om minimalstaten i stykker. Løkke har vel kun overgået sig selv, da han kaldte det ”landsskadelig virksomhed”. Hvor lavt vil statsministeren synke for at genvinde magten?