- Det er svært at sige, lyder det fra Søvndal til DF og ELs krav om, at ny EU-aftale kræver folkeafstemning.
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) åbner døren for, at det kan blive nødvendig med en folkeafstemning, før Danmark kan tilslutte sig den nye EU-aftale.
Villy Søvndal understreger dog, at det er for tidligt at sige, om Danmark bør tilslutte sig aftalen - og om det i givet fald netop vil kræve en folkeafstemning. Et krav både Dansk Folkeparti og Enhedslisten allerede har rejst.