Søren Pinds fiasko eller succes som minister? - vurderet af Jeppe Kofod

Jeppe Kofod mener sig åbenbart kompetent til at vurdere Søren Pinds muligheder for succes eller fiasko som integrationsminister, og stiller i sin b...

Christian Melgaard,

09/03/2011

Jeppe Kofod mener sig åbenbart kompetent til at vurdere Søren Pinds muligheder for succes eller fiasko som integrationsminister, og stiller i sin blok på Politikken spørgsmålstegn ved om Søren Pind er en minister som "har evnen og vilje til at levere resultater".

Spørgsmålet er naturligvis ment retorisk, for Jeppe Kofod lægger ikke skjul på at han er leveringsdygtig i et svar. Det sker så med henvisning til Søren Pind´s resultater som Udviklingsminister, hvor han tillægges ansvaret for at Danmarks bistand fra 2001 til 2013 er faldet og fortsat vil falde fra 1,03% af BNI til 0,76% - svarende til kr.4,5 mia. i forhold til den seneste SR regering.

Jeppe Kofod skriver en ting, som jeg til fulde kan tilslutte mig, og det er at man skal vurderes på sine resultater - og jeg vil tilføje på hele sin gøren og laden. Det er nemlig grundlaget for at jeg med sikkerhed kan sige, at Jeppe Kofod har forspildt sin chance for at blive minister.

Herudover ved jeg ikke om jeg skal le eller græde når han bilder sig ind at hans "vurdering" har nogen som helst vægt i denne sammenhæng.

Jeg så for så vidt gerne at vores ulandsbistand lå på et lidt højere niveau, men uanset det, så kan det ikke lægges Søren Pind til last hvad der sker over en 12-årig periode, hvor han kun har været minister i en mindre del. Dernæst kan man glæde sig over at selv efter faldet er Danmark helt i front internationalt med hensyn til udviklingsbistand.