"Jeg bliver nødt til at holde fast i, at kvinden i burkaen er lukket inde i et fængsel, og at gøre fængslet helligt og til noget, som man i frihedens navn vil opretholde, det er jo en ophævelse af grundlaget for et frit, borgerligt samfund," siger Søren Krarup.
Vi har ingen som helst beretninger om, at kvinder i Danmark skulle være tvunget til at gå med burka. De, der alligevel gør det, siger tværtimod, at de gør det af egen fri vilje. Søren Krarups udtalelse er derfor ikke møntet på nogen konkret tvang, som de burka-klædte kvinder oplever, men på den kultur, som de er en del af. Det er deres kultur, som ifølge Krarup tvinger kvinder til at gå med burka.
Hvor har vi nu hørt om det før? Nåja, fra den del af den kulturradikale bevægelse, som har benævnt sig selv feminisme, særligt udpræget i 70´ernes Danmark, dengang rødstrømper brændte deres bh´er, holdt ø-lejre uden mænd og advokerede for kernefamiliens opløsning. Begrundelsen var ikke, at kvinder i traditionel forstand var tvunget til at have med mænd, bh´er og kernefamilier at gøre - næh, det var deres kultur, som tvang dem til det. De var opdraget til det af et mandsdomineret samfund, hjernevaskede og uden chance for at bryde ud, med mindre mere fremsynede kvinder foranstaltede en politisk revolution efter marxistisk forbillede. Kvinder skulle tvinges ud af deres kulturelle fængsler, så de kunne bringes til at erkende deres virkelige interesserer i et klasseløst samfund.
Samme argumentation bruger nu - af alle mennesker - Søren Krarup. De burkaklædte kvinder skal befris fra deres kultur, som undertrykker dem. Politik skal hive dem ud af deres vildfarelser, selvom Søren Krarup i gamle dage, dengang det var rødstrømperne, der argumenterede som ham, afviste den slags som farligt, ideologisk blændværk.
Søren Krarup ynder at kalde sig selv konservativ. Hvis han har ret i det, så bekræfter det, hvad mange kritikere af konservatismens værdirelativisme så ofte har sagt: At gårsdagens radikalisme er morgendagens konservatisme.
