Da jeg i 1976 startede på Danmarks Journalisthøjskole, blev vi på den allerførste dag belært om det, vi noget nær opfattede som journalistens første bud:»En journalist opgiver aldrig sin kilde!«. Vi blev bragt til at forstå, at dette bud for en journalist var, hvad skriftemålet er for en præst; og at ingen, hverken offentlighed eller myndighed, skulle kunne vride navnet på en kilde ud af en journalist.Vi forstod videre, at når vi fornemmede, at politiet var på vej med en dommerkendelse med krav om udlevering af kilde, var det vores moralske pligt at sørge for, at de notater, dokumenter, breve og lignende, der kunne afsløre kilden, blev destrueret.»Æd dem eller brænd dem ...!«.
