Godt træt af de sorthvides smalsporede opfattelsesevne og gentagne beskyldninger om, at Deres undertegnede tøffelhelt samt livs-og overførselsnyder på fuld tid, skulle være socialist, får i den grad safterne i mit af natur ellers yderst flegmatiske legeme til at sprutte rundt på overtid. Det er den ondedyttemig helt galt afmarcheret og kunne ikke være dårligere ramt. Og det siger en hel del mere om afsenderne af denne nedrige og slimede påstand end om subjektet, mig!
Socialismen er fortænkte teorier fra et fjernt univers, politisk realiseret under vores tyngdelov af nød, som et uundgåeligt modtræk til kapitalismen. Uden kapitalisme, ingen socialisme. Så enkelt er det, og det har enhver hattenål vidst i længere tid end JBO's ulykkelige forældre overhovedet så meget som havde overvejet next step efter bierne og blomsterne - en smuk ting, der kunne være kommet så meget godt ud af, men.... Ak ja. Livet er bestemt ikke lutter medgang.
Socialismen er som samfundsform umulig, uladsiggørlig, urealiserbar. Men desværre et nøvendigt onde som modvægt til dens samfundsmæssige ligeså skæbnesvangre, umulige og vanvittige modstykke, kapitalismen.
Og således levede disse to forældede ismer hadefuldt og dybt ulykkelige sammen til deres dages ende og smadrede alt omkring sig imens. Amen.