Sociale medier skal stilles til ansvar for brugernes adfærd

Instituttet for Menneskerettigheder har lavet en undersøgelse der viser at 59% af danskerne afholder sig fra den offentlige debat på de sociale med...

AnTh-180grader

03/04/2019

Instituttet for Menneskerettigheder har lavet en undersøgelse der viser at 59% af danskerne afholder sig fra den offentlige debat på de sociale medier da tonen er for hård. Instituttet opfordrer nu politiet og anklagemyndigheden til at prøve en række sager mod virksomhederne bag de sociale medier om deres ansvar for brugernes adfærd.

Og det er ikke til gavn for den offentlige demokratiske debat, lyder det fra Maria Ventegodt, ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder.

"Det er et problem, fordi vi ønsker, at alle stemmer kan blive hørt. Det er særligt kvinderne og de unge, som synes, at debatten er så hård, at de ikke har lyst til at deltage."

"Det bliver så de ældre og mændene, som deltager. Det kan blive en skæv debat, hvor synspunkter, der holdes af kvinder og unge, ikke kommer så meget frem," siger hun.

Mange bliver ifølge instituttet udsat for chikane, trusler og diskrimination, når de deltager i debatter på for eksempel Facebook.