Socialdemokratiet holder meget af at markedsføre sig som et parti, der tager sig af de små i samfundet, de fattige, de syge, de arbejdsledigede, de gamle, og hvad der ellers findes af mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Socialdemokratiet har ført omtrent 100 års uafbrudt racehygiejne politik. Som bekendt går racehygiejne ikke ud på omsorg for samfundets svage men derimod en opdeling af befolkningen i overmennesker og undermennesker.
Allerede inden Hitler havde fået sadlet og var kommet i omdrejninger, trådte det danske socialdemokrati på banen i 1929 med den første lov om racehygiejne, nemlig lov nr. 130 om sterilisation af personer, "hvis kønsdrifts abnorme styrke udsætter dem for at begå forbrydelser og derved fremkalder fare for dem selv og samfundet."
Loven blev fulgt op i 1934 med lov nr. 171 om foranstaltninger vedrørende åndssvage. Det skulle vise sig, at definitionen af, hvem der var åndssvag, kunne tolkes bredt. Men Socialdemokratiet var dengang meget bekymrede over det enorme antal åndssvage i Danmark, og der blev bygget store anstalter, der skulle rumme dem.
Hele herligheden blev fulgt helt til dørs i 1935 med lov nr. 176 om sterilisation og kastration.
Selv om andre lande fulgte efter med love om racehygiejne, iførte Danmark sig hurtigt den gule førertrøje på området og blev det land i Europa, hvor flest unge mennesker blev steriliseret. Fra 1929 - 67 blev flere end 11.000 unge danske mænd og kvinder steriliseret. Mange under tvang.
Og som nævnt havde definitionen af, hvem der var åndssvag vide rammer.
Der er utallige eksempler på, at lovgivningen blev msibrugt som straffeforanstaltning, især over for kvinder, der ikke ville makke ret, og som enten blev anbragt og isoleret på Sprogø, eller fik fjernet deres børn, der blev anbragt på institutioner, hvor de ikke havde det bedre end godt.
Nogle af disse børn kan meget vel være de omtalte Godhavn drenge, der blev mishandlede, anvendt til medicinske eksperimenter og i det hele taget rædselsfuldt behandlet, og som i dag kæmper for at få en undskyldning.
En undskyldning de naturligvis ikke kan få, da de er ofre for en gældende rædselslovgivning, og staten derfor - i sine egne øjne - ikke har gjort noget forkert.
Nazister gæster København
--------------------------------------
Tragedierne var mange og omfattende.
Alligevel blev racehygiejne i midten af forrige århundrede ført til nye højder.
I 1956 holdt den socialdemokratiske kulturminister Julius Bomholt velkomsttale ved den 1. internationale humangenetiske kongres. På grund af udskejelserne under Anden Verdenskrig ændrede racehygiejne og eugenik navn til humangenetik.
Blandt deltagerne var to topnazistiske koryfæer, Fritz Lenz og Otmar Freiherr von Verschuer, der havde været chef for Josef Mengele i Auschwitz.
I de følgende år tog racehygiejnen en drejning. Den nye drøm var at ændre mennesket biologisk, og nu trådte en ny medspiller ind på scenen.
Psykiatrien havde fra 1940 drømt om magt og indflydelse. Under socialdemokratisk ledelse fik de drømmen opfyldt.
Psykiatrien havde fået psykofarmaka til deres rådighed, midler som ødelægger cellernes mitokondrier og derved foretager de biologiske ændringer, der savledes efter.
For at eksperimentere med de spændende stoffer, skulle der skaffes forsøgspersoner.
Endnu engang orkestrerede Socialdemokratiet løjerne.
Hvor Danmark nogle generationer tidligere havde myldret med åndssvage, myldrede det nu med sindslidende, hvis antal voksede stærkt fra år til år.
Der blev ført klapjagt på dem, på arbejdspladser, i jobcentre, lægernes konsultationer, skolerne, børnehaverne og alle steder, hvor mennesker færdes.
Og der er blevet bygget kæmpe anstalter, der skal rumme den ekstreme mængde sindssyge danskere.
Men ligsom tilfældet var med de åndssvage, har definitionen af, hvem der er sindslidende og får udskrevet personlighedsændrende stoffer, meget vide rammer.
Og ligesom før er tragedierne allerede mange og omfattende. For der krammes krampagtigt omkring hemmeligheden om, hvilke rædsler og skader pillerne kan medføre.
Mange danskere er døde under Socialdemokratiets knusende menneskeforagt - eller som de selv udtrykker det, "omsorg for de små i samfundet", tusinder er lemlæstede, tusinder der aldrig havde været i nærheden af en sindslidelse, men som det alligevel blev accepteret, blev fyldt med psykofarmaka, har mistet deres job og erhvervsevne.
Dermed er sociale vindere gjort til sociale tabere, som der er frit slag over for, hvilket der har været i snart 100 år.
Socialdemokratiet har en 2020-plan. Lad os alle håbe at den indbefatter et farvel til 100 års konstant racehygiejne, så danskerne kan få lov til at leve i fred og frihed.
