Socialdemokraterne sætter ny bundrekord i meningsmåling

Socialdemokraternes vælgerkrise er nu så alvorlig, at S kun har opbakning fra 15,6 pct

Torben Mark Pedersen,

20/04/2013

Socialdemokraternes vælgerkrise er nu så alvorlig, at S kun har opbakning fra 15,6 pct. af vælgerne. Det er den laveste tilslutning til partiet i 115 år.

Siden marts har Socialdemokraterne mistet seks procentpoint svarende til 10 mandater.

Samtidig er Thornings personlige troværdighed styrtdykket, siden hun for halvandet år siden overtog regeringsmagten. I en måling af partiledernes troværdighed ligger Thorning helt i bund sammen med SF-formand Annette Vilhelmsen.