Slut med salg af 10-styks smøger

En ny, lillebitte lov skal sikre, at rygerne mærker fuld effekt af planlagte prisforhøjelser

_slettet_bruger_6067

29/12/2011

En ny, lillebitte lov skal sikre, at rygerne mærker fuld effekt af planlagte prisforhøjelser.

Står det til flertallet i Folketinget - og det gør det formentlig - er det fra 1. april 2012 kun muligt at købe en pakke cigaretter i Danmark med mindst 20 stk.

Det sker for at undgå, at snedige tobaksfabrikanter begynder at sende pakninger ud med f.eks. 18 styk indeni.

Regeringen har sammen med Enhedslisten lavet en finanslov for 2012, som bl.a. opererer med forhøjelse af tobaksafgiften, og det er denne sag, der nu er på vej gennem lovmøllen.