Slut med hårde sanktioner for kontanthjælpsmodtagere

Nu er det slut med hårde, økonomiske sanktioner mod kontanthjælpsmodtagere, der ikke møder op til aktivering eller samtale med kommunen

Ulrik Haagen Nielsen,

05/11/2011

Nu er det slut med hårde, økonomiske sanktioner mod kontanthjælpsmodtagere, der ikke møder op til aktivering eller samtale med kommunen. Det fremgår af et internt notat fra Beskæftigelsesministeriet, som Berlingske er kommet i besiddelse af. Siden den tidligere regering indførte strenge straffe for kontanthjælpsmodtagere, der ikke levede op til kravene om beskæftigelse, har det været muligt for kommunerne at halvere deres kontanthjælp i op til et halvt år.