Skydes eller hænges strategien anvendt af F_A_RV_EL

Vores nye regering og deres yndlingsstøtteparti har netop anvendt det jeg kalder "Skydes eller hænges" strategien på os stakkels danskere - og i sæ...

Byggemand Bob,

22/11/2011

Vores nye regering og deres yndlingsstøtteparti har netop anvendt det jeg kalder "Skydes eller hænges" strategien på os stakkels danskere - og i særdeleshed på de liberale af os.

De stiller i udsigt at kunne tage ALLE vores penge og AL vores frihed fra os... vi har det væreste i tankerne - naturligt nok - med en flok gammel-kommunister og lignende ved magten.

Man siger i bund og grund: Vi kan skyde eller hænge jer... men ved ikke lige hvad vi vil endnu...

Når man så præsenterer sin endelige handlingsplan, så viser det sig, at vi kun skal piskes - piskes hårdt godt nok... men alligevel... vi skal ikke hverken skydes eller hænges... 

Og så er der dælme nogen der falder på knæ og råber "det er måske ikke så ringe endda... det kunne jo være meget værre..."... nogen siger måske ligefrem "tak!".

Strategien anvendes ofte og hele tiden i offentlige systemer - man melder en meget hård strategi og linie ud (se Enhedslistens partiprogram f.eks.) - og ender så med at lave en "blød" mellemlanding. Prøv at lægge mærke til det. Her i Nyborg blev den f.eks. anvendt i Skoleforliget (host host) sidste år - igen med et totalt forfejlet resultat.

Men jeg vil ikke piskes... jeg vil ikke en gang have verbale klø. Jeg vil have forbedrede forhold for landets virksomheder, så landet derigennem kan få det bedre... og det giver finansloven os ikke. Der er ikke ét eneste forslag i finansloven der gavner de danske virksomheders vækst og rammevilkår. Ikke ét enste. Det er simpelthen forkasteligt og nok den mest forfejlede strategi for landet jeg overhovedet kan komme i tanker om. 

F_A_RV_EL siger jeg bare!

Kilde: