I 2002 indrykkede 700 medlemmer af den danske Israel-lobby en helsidesannonce i Politiken, hvor de forlangte, at Politiken ikke kritiserede Israel mere end andre lande. Politiken kom dem i møde.
Efter Politikens genoptrykning af Mohammed-tegningerne lige efter det islamiske angreb på Mohammed-tegneren Kurt Westergaard, forlangte medlemmer af det danske muslimske samfund, at Politiken undskyldte for genoptrykningen. Politiken undskylder (26/2-10).
Der er mindst lige så stor grund til at kritisere religioner som politik. Religion har været, og er skyld i så mange blodige konflikter (f.eks. shia- og sunniterror i Irak) og forbrydelser (f.eks. hekseafbrændinger i middelalderen). Politiken bringer store dybt usympatiske tegninger af Pia Kjærsgaard, men undskylder for tegninger som viser fanatiske muslimers sammenkædning af religion og vold.