Skudhuller i MH17

OSCE´s eksperter har fundet skudhuller i vragresterne

Ikke angivet Ikke angivet,

25/07/2014

OSCE´s eksperter har fundet skudhuller i vragresterne. 

Skudhuller der tyder på at flyet er blevet beskudt med maskinkanon.

Taget i betragtning at USA er så sikker på at det er Rusland der står bag eller i det mindste er ansvarlig for nedskydningen af MH17, er jeg spændt på at høre hvordan oprørerne havde fået en maskinkanon op i den højde, uden et fly.

Måske en ekstra large hoppeborg?

Det er ikke mange timer siden USA påstod at have solide beviser på at Rusland stod bag, beviser de som altid nægter at dele med verden, men bare forventer vi skal tro på.

Jeg beklager, men efter CIA fandt Iraks lagre af atomvåben, har jeg haft svært ved at tro på noget som helst der kommer fra USA's side, uden uafhængige beviser.

Får vi mon nu en farverig historie fra USA om hvordan russerne udstyrede oprørerne med maskinkanoner og raketstøvler, så de kunne komme op og skyde MH17 ned?

Eller får vi mon endelig en forklaring på hvad de Ukrainske jagerfly lavede nærh MH17 inden den blev skudt ned, hvor russiske radarstationer har sporet dem?

Hvor kommer skudhullerne fra, hvis USA mener at have beviser på at oprørerne skød MH17 ned med et BUK-missil?

Ja hvor kommer USA's beviser fra, hvis de beviseligt er forkerte?

Er USA's efterretningstjeneste i så fald blevet ført bag lyset, eller er det med vilje, for at kunne kræve flere sanktioner imod Rusland fra et ellers modstræbende Europa?

Et er sikkert, uanset hvad USA har at sige, så er det i sidste ende OSCE der skal fortælle os hvad der skete i luften.

Når det er sket, kan vi måske begynde at gætte os til hvad der er sket på jorden.