– Det er ikke kun bumsen på bænken, der drikker guldøl dagen lang. Vi ser flere og flere almindelige, pæne borgere, der får skrumpelever på grund af for meget alkohol. Det er de velbjærgede danskere med høj social status og god økonomi, siger Annette Dam Fialla til Syddansk Universitets blad Ny Viden efter ph.d.-forsvaret.