Skotsk politi – Flere mord kan skyldes rygeforbud

Forbud og regulering har altid negative effekter

Ikke angivet Ikke angivet,

02/03/2011

Forbud og regulering har altid negative effekter. I Skotland udtaler Steve House, en højtstående politiofficer fra Strathclyde, at en stor stigning i antallet af mord i Skotland kan skyldes rygeforbuddet. Smugværtshuse tilbyder billige drikkevarer og gæsterne kan ryge så meget de vil. Der opstår hyppigere slagsmål i smugværtshusene end i de almindelige værtshuse.

Et aspekt ved slagsmål og vold på smugværtshusene er, at der går længere tid før der bliver tilkaldt en ambulance til at hjælpe tilskadekomne. De involverede parter prøver i første omgang at klare sagen ved egen hjælp. Det giver 5 til 10 minutters forsinkelse før kvalificeret hjælp bliver tilkaldt. Denne forsinkelse har stor betydning for de tilskadekomne.

Ingen bør være overrasket over, at smugværthuse dukker op i kølvandet på rygeforbud. Alkohol har altid været billigere hos købmanden. Men rygeforbud giver kunderne motiver for at søge tilflugt i smugværthuse. I Skotland har det givet flere mord.

Top cop: smoking ban may be to blame for rising murder rate - The Daily Record