Siden den Kommunale Strukturreform i 2007 er skolestrukturen i landets kommuner blevet ændret således, at en række skoler enten er blevet nedlagt eller sammenlagt til større skoler. Det har været en vigtig begrundelse for strukturændringerne, at det dels ville resultere i økonomiske besparelser i form af stordriftsfordele og dels et kvalitetsmæssigt løft af fagligheden og undervisningen i skolerne. CEPOS har derfor som de første i en ny analyse set på de hidtidige resultater og erfaringer af ændringerne af skolestrukturen.