Pistolen fra skoleskyderiet har for nylig været brugt til at dræbe soldater ad to omgange.
Den pistol, som i dag blev brugt til at dræbe fire på en jødisk skole i Toulouse i Frankrig, har været brugt til at dræbe soldater to gange inden for de sidste otte dage.
Det bekræfter det franske politi.
Dermed kan en massemorder være på fri fod, da angrebet på den jødiske skole minder meget om to separate angreb i Toulouse for nylig, hvor en mand skød og dræbte tre franske soldater fra sin motorcykel eller scooter.