Skød tilfældig mand på Frederiksberg: 24-årig fængslet for drabsforsøg

  Svinede betjente til ved grundlovsforhør - varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger

Ikke angivet Ikke angivet,

05/01/2013

 

Svinede betjente til ved grundlovsforhør - varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

 

Hans vrede kunne høres lang tid inden, at dommeren og pressen kunne se den 24-årige mand. På vej ind til grundlovsforhør råbte han gentagne gange 'Fuck dig mand. Jeg knepper dig,' til de to betjente, der fulgte ham.

Han blev placeret i et lokale ved siden af dommervagten - og her fortsatte truslerne. Blandt andet fik betjentene beskeden 'Jeg pløkker jer.'

Det fik både dommer, anklager og forsvarer til at være ekstra meget på dupperne. Flere gange blev der tjekket, om nogle af den 24-åriges venner ventede udenfor. Det gjorde de ikke, men den 24-åriges vrede fik dem alligevel til at tage et par forbehold. Blandt andet blev ekstrabladet.dks udsendte bedt om at rykke så langt væk som muligt, fra der hvor han skulle placeres under selve grundlovsforhøret.

 

Lukkede døre
Efter en længere snak med sin forsvarsadvokat blev han ført ind til forhøret, og foran dommeren droppede den unge mand truslerne.