Bankerne skal fremover tvinges til at være mere realistiske, når de vurderer deres egne bankforretninger. Det siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) efter kritik af Finanstilsynet i sagen om Amagerbanken.
Han vil nu fremsætte et lovforslag, der strammer reglerne for bankerne, så de ikke længere kan være så jubeloptimistiske, som det var tilfældet med Amagerbanken.