Den helt overvældende interesse for Helle Thornings skattesag - i pressen og på TV - er vel det eneste bevis der er nødvendigt for at fastslå, at spørgsmålet i allerhøjeste grad har almenhedens legitime interesse.
Hvis det er tilfældet, så er det mindre påtrængende at finde ud af hvem det præcist er der har udleveret en kopi af afgørelsen til pressen, når nu Helle Thorning ikke ville leve op til sit eget løfte om selv at offentliggøre.
Vigtigere er det at få endevendt skattesagen, og få fastslået endeligt om "der er noget at komme efter" - eller om der er "fejet noget ind under gulvtæppet".
Efter at SKAT´s afgørelse er offentliggjort, er der meget der tyder på en lemfældig eller politisk betinget sagsbehandling (?) fra SKAT´s side - og under alle omstændigheder en behandling, som private mennesker kun kan drømme om.
Helle Thorning lykkes tilsyneladende at fjerne fokus fra skattesagens substans ved bl.a. at offentliggøre "private forhold" - og så skyndsomst tilføje, at det er en skandale at sådanne ting skal frem. Hvad er det for en logik? Hvis sagen ikke skal frem, så lad dog være.
Politikens hus støtter op om statsministeren på en måde som er uværdig for den såkaldte frie presse; Bo Lidegaard bruger hoforganet Politiken til at kolportere Helle Thornings private vinkel og lillebroderen Ekstra Bladet bliver brugt til at virvle støv op vedrørende en påstået kontakt til den tidligere ministers spindoktor - blot for at måtte indrømme, at de båndoptagelser der måtte have været er slette og den mail der med sikkerhed har været desværre også er slettet. Tilbage er kun journalistens private udskrifter af den/de påståede samtaler og hvad er sandhedfsværdien af det?
Det er en farve. Danskerne vil underholdes, og det bliver de - men "sagen" den egentlige sag, hvor blev den af?
