LEDER: Alle de fire borgerlige partier - V, DF, LA og K - er nu enige om, at skatten skal lettes for alle danskere i arbejde via en eller anden udvidelse af beskæftigelsesfradraget. Det er glædeligt.
Jo større beskæftigelsesfradraget er, desto større er også indkomstforskellen på at være i arbejde og at være forsørget af det offentlige, og den forskel er i dag for lille. For 250.000 danskere er det sådan, at deres ledighedsydelser m.m. fra det offentlige udgør 80 procent eller mere af det, de ville kunne tjene ved at tage imod et arbejde. Det tal vil blive mindre med et højere beskæftigelsesfradrag.
Oven i glæden over, at de borgerlige partier er enige om at gøre noget her, er det desværre skuffende, at det store borgerlige parti, Venstre, nu tilsyneladende meddeler, at der ikke skal ske noget med den misundelsskat, som er benævnt topskatten.
"Hvis jeg skal prioritere, så er der ingen tvivl om, at jeg hellere vil lette i bunden end sænke eller fjerne topskatten," siger Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.
Hvis han skal prioritere? Det skal man jo altid. Uanset hvor mange milliarder kroner, Lars Løkke Rasmussen mener, at han kan finde til at lette skatten, så kan ingen af milliarderne bruges to gang. Hver krone skal prioriteres til det ene eller det andet. Og så vil Venstre altså prioritere dem alle til højere beskæftigelsesfradrag fremfor lavere topskat?
Det er i så fald en forkert prioritering, for de to ting bør prioriteres lige højt.
Skatten skal ned i bunden, fordi det er dumt at beskatte så meget, at det ikke kan betale sig at arbejde, og fordi det er uretfærdigt, at mennesker skal betale skat før, de har tjent penge nok til at forsørge sig selv.
Men skatten skal også ned i toppen, fordi det er dumt at beskatte så meget, at det ikke kan betale sig at yde en ekstra indsats for dem, som har et arbejde, og fordi det er uretfærdigt, at mennesker skal betale 2 ud af 3 af deres sidst tjente kroner til staten i form af indkomstskat, moms og afgifter.
Et borgerligt flertal i et kommende folketing bør have fokus på begge problemer, ikke kun på et af problemerne.
