Nu er det pludselig blevet mediernes skyld. SKAT og dets medarbejdere er blot forfulgte uskyldigheder, som er udsat for et helt urimeligt pres, og nu beder skatteministeren ovenikøbet medierne om at klappe i og hjælpe med at få genoprettet tilliden til SKAT.
Jamen, nu tilter det da fuldstændig for den efterhånden små-affældige Holger. Han må da være fra koncepterne, hvis han tror, det er en opgave for medierne at lukke øjnene for SKATs uhyrligheder for i stedet at føre borgerne bag lyset med en forfalsket tillidskampagne. Sagen er jo, at den manglende tillid er særdeles velbegrundet.
SKAT har en gennemsyret syg moral, som Holger ikke overraskende som ræverød socialist understøtter. Op med systemet, ned med individet - som når han heller ikke vil betale penge tilbage til folk, der har betalt for meget i ejendomsskat.
Holger, du er uværdig til jobbet.