Det slås stort op i medierne. Men det er ikke andet end politik på skrømt - en debat mellem to såkaldte fløje, hvis retorik er så dybt afhængig af hinanden, at der nærmest er tale om et kærlighedsforhold. Det er fuldstændigt forudsigeligt. Begge vil de have mere vækst og forbrug. Det eneste de er uenige om, er fordelingen. Men er problemet, at danskerne ikke kan få smør på brødet? Er det ikke snarere, at velstanden og væksten er ved at kvæle os? Debatten må begynde at tage et andet udgangspunkt end i fordelingen af rigdom, nemlig i rigdommen selv. Er det vi måler det gode liv på, overhovedet efterstræbelsesværdigt?
