Skat mod arbejdsskader pålægges ikke arbejdsskader

Regeringens nye skat på arbejdsskader vil ikke blive pålagt arbejdsskader

Byggemand Bob,

19/11/2011

Regeringens nye skat på arbejdsskader vil ikke blive pålagt arbejdsskader.

Skatten vil blive opkrævet som en skat på 100 kr pr medarbejder i en virksomhed = ca. 500.000.000 kr årligt - og provenuet skal så bruges til at forebygge arbejdsskader og nedslidning. 

Regner man hurtigt, kan man se, at det så kræver at der er 5 mio danskere der arbejder... og det passer jo dårligt... men at beløbet bliver højere skyldes at særligt falige jobs og brancher skal betale en større bid af kagen - men stadig ud fra generelle betragtninger. 

En virksomhed der aldrig har haft én eneste arbejdsskade - og dermed er mønstereksemplet - vil derfor stadig blive pålagt afgiften. Skatten på arbejdsskader pålægges således ikke arbejdsskader.

Er det så rimeligt? Tja... i dagens danmark betaler alle arbejdsgivere allerede en lovpligtig ulykkesforsikring for arbejdsskader - og i de brancher hvor der er højere sandsynlighed for skader er præmien højere end brancher med lav risiko. Logisk nok. Derudover betaler arbejdsgiveren jo også sygedagpenge for medarbejderne mens de er syge på grund af skaden - lang sygemelding = høje omkostninger.

En afgift på linie med den der foreslåes er altså ikke ny, og incitamentet derfor ikke anderledes end det allerede er i dag. 

Hvad er afgiften så?

Tja... 500 mio ekstra i statskassen - en ekstra kæp i hjulet på virksomhederne - et skridt i den forkerte retning hvis man vil skabe vækst. Jeg kan ikke finde på andet på stående fod - og den betragtning deles af både Ulla Tørnæs (V) og Steen Müntzberg (DI) - der tilmed betegner afgiften som et "kick-stop"... det lyder meget korrekt.

Jonas Dahl, SF's skatteordfører er uenig og mener at afgiften vil anspore virksomhederne til at nedbringe antallet af arbejdsulykker, og ser frem til at den endelige lovtekst forhandles på plads snart... hvem sagde skyklapper??. 

http://forsiden.3f.dk/article/20111118/NYHEDER/311189934/2140/NYHEDER

Kilde: