SKAT opkræver moms - sådan er det vel bare !
Der er en indberetningsfrist - sådan må det vel være !
Indberetningsfristen er Mandag den 10. februar - heller ingen overraskelse !
SKAT skal have opgraderet sit EDB system - tja det skal de jo med jævne mellemrum !
Nu er det så, at kæden hopper af. Jeg modtog følgende Søndag den 2. klokken 21 om aftenen (min fremhævelse):
Kære Xxxxxx
Du skal indberette og betale moms for 01.10.2013 - 31.12.2013. Det skal du gøre senest den 10.02.2014. Indberetter og betaler du til tiden, undgår du renter og gebyrer.
Du indberetter moms i TastSelv Erhverv på skat.dk/tastselverhverv eller via virk.dk på virk.dk/myndigheder/stat/SKAT/Indberet_moms. Derefter skal du betale via netbank eller NETS.
Hvis du ikke har haft aktivitet i din virksomhed
Du skal indberette beløbet 0, hvis du ikke har haft aktivitet i din virksomhed.
Tast Selv Erhverv er lukket søndag 9/2 -14 kl. 00.30 ? mandag 10/2 -14 kl. 09.00
På grund af opdatering af SKATs systemer lukkes der for adgangen til TastSelv Erhverv i en kortere periode. Vi anbefaler, at virksomheder der har frist for afregning af moms mandag den 10. februar 2014, indberetter, inden TastSelv lukker søndag 9. februar 2014. Virksomhederne skal betale det opgjorte beløb til Skattekontoen senest til betalingsfristen. Skattekontoens betalingslinje kan genanvendes fra tidligere gennemførte betalinger.
BEMÆRK, at din betalingslinje er ændret
Pr. 1. august 2013 er din betalingslinje ændret. Hvis du betaler via dit økonomisystem, skal du huske at ændre kreditornummeret. Hvis du betaler via netbank, i banken eller på posthuset, skal du huske at anvende hele den nye betalingslinje.
Se din skattekonto i TastSelv Erhverv
Vær opmærksom på, at der er nye regler for betaling. Du bør tidligst betale din moms fem hverdage før sidste rettidige betalingsdag, da din betaling ellers kan blive sendt retur til din NemKonto. Renter bliver fremover beregnet som en saldorente. I praksis vil det sige, at der en gang om måneden tilskrives dag-til-dag-rente med en fælles rentesats og renters rente. Læs mere om din skattekonto og de nye regler på skat.dk/skattekontoen.
Hvis du har spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til denne mail, kan du finde svar på skat.dk/TSEhuskfrist. Du kan også ringe til SKAT på telefon 72 22 18 18. Tast 2 for Virksomhed - tast 1 for TastSelv - tast 1 for Moms og lønsum. Du kan ikke svare direkte på denne mail.
You can find this e-mail in English at skat.dk/report VAT.
Med venlig hilsen
SKAT
Man vælger altså at opgradere sit system i mere end 32 timer dagen før indberetningsfristen. Ihukommende hvordan det gik da NETS for nyligt opdaterede dankort-systemet, kan man kun spørge sig selv: Tænker alle offentlige IT-afdelinger da med r.....?
PS: Har selvfølgelig tænkt mig at indberette før tiden, men det er da tosset !