Skat står til at skulle betale omkring 1-1,5 mia. kr tilbage til danske virksomheder.
Det sker, efter at EU-domstolen i december 2008 gav termostatkoncernen Danfoss A/S og medicinalvirksomheden Astrazeneca A/S medhold i, at bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder holdt i virksomheden er fuldt fradragsberettiget, såfremt det er af streng erhvervsmæssig karakter.
Men først i oktober 2010 sendte Skat et såkaldt styresignal ud, der beskriver betingelserne for, i hvilke tilfælde man må trække momsen fra. Siden har der hersket travlhed i Skat.